BakkeholmIslandske heste
 

 2013 - Nyheder om livet med islandske heste på og omkring Bakkeholm

Nyheder 2012  Nyheder 2011   Nyheder 2010    Nyheder 2009    Nyheder 2008    Tidligere           

31-12-2013: Tak til 2013 - det blev lige ved og næsten

Et år med fuld fart og mange fantastiske hesteoplevelser for Bakkeholm synger på sidste vers. Rigtig meget gik den rigtige vej, men fornemmelsen er alligevel, at det kun blev lige ved og næsten.

Det begyndte i World Toelt i Odense, hvor Sól fra Bakkeholm og Charlotte var den sidste marginal fra endnu en finaledeltagelse, men nu måtte tage sig til takke med 11. pladsen, hvorefter Sól fik sæsonpause til at fole sit Hlynbur-afkom. På Islandshästens dag i Helsingborg fejrede Malte stor triumf med sejr i børneklassen.

En lang forårssæson med mange sløjfer blev sluttet af med tre britiske mesterskaber til Magnus fra Bakkeholm og yderligere en sølv-plads til Hrafnketill. Trumfkortet blev hjemme i Danmark: Perla frá Skridu, men hun blev alligevel udtaget på forårets præstationier, hvor hun og Charlotte blev bedre og bedre i hvert eneste stævne. Ambitionen var først at komme under 9 sekunder i speedpas. Det blev fint klaret i første stævne, hvorefter der hver eneste gang blev skåret yderligere sekunder af. Undervejs gav det også en sjællandsmesterskab i 150 meter pasløb, så ambitionen om en top-placering til DM var inden for rækkevidde, da mesterskabet blev afviklet få uger før VM.

Men DM blev også lige ved og næsten. En 6. plads i Perla og Charlotte Stilpas var meget tilfredsstillende, og en 7. plads i 250 meter pas, men armene var helt over hovedet, da Perla havde løbet hendes 2. gennemløb i 250 meter. Tiden var stævnets 3. bedste, men desværre blev det ikke til nogen medalje, da en dommer mente, at hun sprang ud af passen på den sidste meter. I samme DM forsvarede Glyms sin DM-sølv i Gædingakeppni.

Med det bedste britiske VM-hold nogensinde var drømmen om en top-10 absolut inden for rækkevidde. Men det blev kun lige ved og næsten. Perla og Charlotte var meget nervøse og påvirket af det store publikum i Berlin. Men efter gode råd fra konkurrenter og træning fik de til sidste et tilfredsstillende gennemløb i 250 meter pas som længe så ud til at holde til 10.pladsen. Sådan gik det ikke, men resultatet som VM-11'er er alligevel tidernes bedste VM-resultat for en britisk rytter. 

Efteråret er mest til for-sjov-konkurrencer og stævnetræning af de yngre heste, men sæsonafslutningen i tyske Zachow er fortsat et af året højdepunkter. Her lykkes det Charlotte og Perla at få helt til tops i 150 meter pasløb med sejr. Malte tog samtidig sejren i børneklassen. Et godt punktum for en lang sæson. 

I avlen blev det til fem føl med vores første Magnus-føl folet af Tritla og et par spændende afkom efter Hlynur og Glymur. Desværre afsluttede Saga hendes avlskarriere og kommer ikke mere i fol. Tak for alle de fantastiske afkom. Ved kåringerne var der også fremgang. Glyms-sønnen Sólvindur gik til tops i 3-årsklassen med 8,02 i bygning og dermed højst-bedømte 3-års i 2013 i Danmark. Halastjarna hævede hendes kåring til 7,76. Den største avlsmæssige oplevelse blev at se Spóliant vom Lipperthof vinde et sikkert VM i Berlin med viden om, at han i 2014 besøger Bakkeholm. Det bliver spændende. 

På Bakkeholm nød vi ridehallen i hele den lange frostvinter og i efteråret har vi fået suppleret rideanlægget med et 300 meter passpor og 300/250 meter ovalbane. 

Alt i alt et forrygende år, hvor der flere gange lige manglede prikken over i'et. Det kommer i 2014. 

Godt nytår.

28-12-2013: Spóliant-side opdateret med afkom

Nu kan du læse mere om Spóliants første årgange, herunder, at alle bedømte føl er gået i elite-kategorien - du kan endda se video af et par af de bedste afkom. Hvis du går op i farverne, så har vi talt sammen og kan konstatere, at Spóliants afkom ikke overraskende normalt bliver en variation af brun - ligesom Spóliant selv. Læs mere om Spóliants afkom.

23-12-2013: Depill fra Bakkeholm solgt til Trine

Dejlige Depill har fået ny ejer. Den 4-årige vallak er solgt til Trine Blikker. Han er efter Tibra og Kjarni. God fornøjelse til Trine. 

21-12-2013: Sejr til Tabita og Line 

Tak til alle deltagere og ikke mindst Karin som dommer i  Bakkeholm lille firmakeppni-stævne. I let klasse vandt Tabita hendes første røde sløjfe i hård konkurrence med Tine med Nicoline på 3. pladsen. Jeanette og Julie på Loa fra Bakkeholm kæmpede hårdt om 4. og 5. pladsen i finalen. I klassen for øvede blev det til en klar sejr til Line på Hrafnketill fra Bakkeholm foran Mette-Marie på Soley fra Bakkeholm. 3. pladsen finalen gik til Anne-Grethe foran Lars på Glymur fra Saudarkroki og Benedicte.

20-12-2013: Firmakeppni søndag i ridehallen   

Du er velkommen til at være tilskuer, når vi søndag konkurrerer om sløjfer i let og øvet klasse i Firmakeppni på Bakkeholm i ridehallen.

09-12-2013: Kursus med Eyolfur 

Sólvindur fra Bakkeholm fik stor ros af stormesteren fra Holar Eyolfur, da den 4-årige hingst var på kursus med Charlotte i weekenden i Bakkeholms træningshal. Stort udbytte for Bakkeholm-rytterne Line, Eva og Charlotte.

02-12-2013: Kursus med Nils-Christian Larsen

Stor interesse for kurset med den stilfulde norske firgangsrytter Nils-Christian Larsen. Fuld aktivitet i ridehallen i to dage med stort udbytte for alle.

08-11-2013: Succesfuldt kursus i Tölt in Harmoni

Den islandske initiativtager til den nye konkurenceform Tølt in Harmoni har gæstet Bakkeholm, hvor både ryttere fra Bakkeholm og ryttere udefra fik undervisning og bedømmelse. En rigtig spændende konkurrenceform, hvor den gode ridning er helt i top, og som egner sig godt til vinterkonkurrencer. Vi planlægger helt sikkert flere aktiviteter og forhåbentlig også konkurrencer i Tølt in Harmoni fremadrettet.

30-10-2013: Masser af gæster til åbning

Tak til alle fremmødte til åbningen af Bakkeholms nye ovalbaner og passpor. Mange spurgte til om banen nu er åben for alle; Desværre nej. Banen vil vinteren over lige skulle sætte sig og er derfor kun åben for heste opstaldet på Bakkeholm.

25-10-2013: Indvielse af passpor og ovalbane 26/10

Du er velkommen på Bakkeholm lørdag den 26. oktober klokken 13.45. Vi indvier vores passpor og ovalbane med et kort show, hvor vi viser ridning af heste fra 3 års-alderen og til voksne heste. Vi byder på kage og kaffe og tager meget gerne en snak om vores fremtidsplaner for Bakkeholm og ikke mindst en uddybning af vores principper for træning af islandske heste.

01-10-2013: Sejr i Paschampionat

Stor Bakkeholm-succes i Zachow ved den internationale sæsonafslutning ved Paschampionatet. Sejr i 150 meter pasløb og ny PR til Charlotte og Perla. Sæsonbedste i Gæd til Glymur og Charlotte og ny pr for Line og Hrafnketill krydret med sejr til Malte i børneklassen på Glymur. Læs mere vores Facebook-side og se fotos her

26-09-2013: Sæsonafslutning i Zachow

5 Bakkeholm-heste er klar til start i tyske Zachow ikke langt fra Berlin i den internationale sæsonafslutning med paschampionat inkl. gædingakeppni og østtyske mesterskaber. Med til start er Charlotte med Perla frá Skriðu, Magnus fra Bakkeholm, Glymur fra Sauðarkroki og Svala fra Bakkeholm og Line med Hrafnketill fra Bakkeholm. Endelig låner Malte Glymur til start i børneklassen.

17-09-2013: Så bygger vi ovalbane og passpor

Træningsforholdene på Bakkeholm bliver nu endnu bedre. Vi starter i dag byggeriet af en ovalbane til både gæadingkeppni og almindelig ovalbane - dvs. både 300 meter og 250 meter bane samt 250 meter passpor. Hvis vejret holder, så er banen klar inden vinteren. Hvis du selv tænker på at bygge ridehal og ovalbane, deler vi gerne med gode råd omkring ansøgning, byggerådgivning og ikke mindst anlæg. Kontakt Lars på bakkeholm@bakkeholm.dk

15-09-2013: Bakkeholm til Blossi-stævne

Med ti heste og otte ryttere med stort heppekor fyldte Bakkeholm godt på Sydsjælland til Blossi ranglistestævne i Sorø. Der var så meget gang i heppekoret, at dommerne mente, at det var en hjælp for vores ryttere og gav gult kort til Line for hjælp ude fra.:)

Resultater var der masser af - Tjek vores Facebook-side, men blandt var der sejr til Glyms i T3, han lå nr. 2 i 4.2, hvor Glyms blev trukket, da klassen i stedet kunne byde på to andré Bakkeholm-ryttere i finalen: Line og Kirsten. Julie hentede et par 3. pladser og Line viste flot Hrafnfinnur i en finale B-finale, som de vandt.Kath lå nr 2 i udtagelsen i V5 på Kolgrimmur. Dermed er den danske del af sæsonen rundet af. Om 14 dage rides årets sidste stævne i tyske Zachow tæt på Berlin. Her med deltagelse af Line på Ketill, Malte på Glymur og Charlotte på Glymur, Magnús, Perla og Svala.

08-09-2013: Otte klubmesterskaber til Bakkeholm-ryttere

Ungrytterne fra Bakkeholm og med ungryttere med heste avlet på Bakkeholm fik næsten fuldt hus i Dyrdilmyri's klubmesterskab på Fogedgården i Tisvilde. Samlet set blev det otte klubmesterskaber i det hyggelige lokalstævne med imponerende mange gode ekvipager. Vores beridderelev Line vandt tre ungryttermesterskaber på Hrafnfinnur fra Bakkeholm (efter Hrafntinna og Depill) i T.5 og 4.3 og med Hrafnketill fra Bakkeholm (efter Saga og Kjarni) i T.2. Mette Marie vandt ungrytterklassen i 4.5 på Soley fra Bakkeholm (efter Saga og Nökkvi). Endelig vandt Charlotte T.5 på Svala fra Bakkeholm (efter Saga og Kjarni) - gamle Saga's afkom gør det godt - og sejr også i 5.1 til Magnus fra Bakkeholm (efter Svört og Depill). Derudover vandt Benedicte ungryttermesterskabet i 5.1 og Julie 4.3

01-09-2013: Sidste hvalp skal hedde Balder

Så blev den sidste hvalp afsat fra Lilja´s og Julles kuld. Vi planlægger nyt kuld til næste sommer. Interesserede kan blive skrevet op til en dejlig Formel 1 labrador allerede nu.

29-08-2013: Opdateret side om Spóliant

Informationen om Spóliant vom Lipperthof begynder at tage form. Du kan nu læse om hans kåring og snart også afstamning. Men hvad vigtigere er, så kan du også tilmelde din hoppe til bedækning allerede nu. Du vil snart kunne følge med i, hvem der er tilmeldt. Alle tilmeldinger er først bindende ved indbetaling af 500 kr. pr. hoppe i depositum. Se Spóliants informationsside

29-08-2013: En labrador-hvalp mangler nyt hjem

Nu er fire af Liljas hvalpe fået nyt hjem. En fræk lille han har fortsat adresse på Bakkeholm - og der bliver han, hvis ikke der viser sig en ny familie snart. Vi har desværre pludseligt måtte sige farvel til vores gamle labrador Fie, så enten bliver den sidste hvalp eller også får Lilja først hundeselskab om et år, når næste kuld hvalpe kommer.

12-08-2013: Randver med kurs mod Lipperthof

Bedækningssæsonen går på hæld. Randver har sat kursen mod Bayern og Lipperthof efter to måneders visit på Bakkeholm. Vi har haft et lidt skuffende antal hopper, og desværre er der også et par af vores gamle trofaste hopper, som ikke er komme i fol. Vi gør nu forsøget med Glymúr i resten af august.

12-08-2013: Kurs mod Danmark

Perla var i dag slidt af den hårde uge og havde ikke så meget at komme med som normalt. Hun sprang i første gennemløb i Speedpassen og i andet gennemløb kom hun først i pas lige før startstregen efter at have været stoppet helt op. Det gav en ikke tilfredsstille nde placering i den tunge ende af feltet. Men samlet set var det med god fornemmelse og højt humør, at kursen blev sat mod Danmark i dobbelt forstand. Hjem til Bakkeholm og nu VM 2015 i Danmark i Herning i tankerne. VM 2013 var et meget tilfredsstillende opvarmningsstævne, hvor der blev lært meget.

11-08-2013: VM-11'er i 250 meter pasløb

Med ny personlig rekord på 23,55 nåede Charlotte og Perla helt op på en 11. plads med den forjættede podieplads blandt de ti lige inden for rækkevidde. Stor jubel hos os og på det britiske landshold.

10-08-2013: Spóliant hæver paskarakteren

Spóliant viste fantastisk pas i 2. ridebedømmelse ved VM og sikrede med 9,5 i pas, at han blev VM's suverænt bedst gående bedømte hest. Med en samlet kåring på 8,69 - kun 0,06 fra sin tidligere bedømmelse i juni - blev han samtidig den 2. højst kårede i hele VM. Mens altså verdensmester i klassen for 6. års hingste.

08-08-2013: Spóliant vom Lipperthof verdensmester

Nu er det sikkert. Bakkeholm får for 3. gang besøg af en verdensmester. Det sker i 2014, hvor nykårede verdensmester Spóliant vom Lipperthof kommer til Bakkeholm. Formentlig midt på bedækningssæsonen. Spóliant var intet mindre end fremragende i ridefremvisningen ved kåringen i Berlin. Med to 9-taller i tølt og pas og en samlet ridebdømmelse på 8,78. Det giver før anden ride´bedømmelsen en samlet kåring på 8,64.

08-08-2013: Stilpas blev en fusser

Det bliver et sikkert nej tak fra Perla til mange tusinde begejstrede tilskuere. Hun var klart påvirket i afviklingen af Stilpas på det store stadion ved VM. Derfor sprang hun i galop præcis før målstregen i anden gennemløb. Det blev derfor et resultat langt fra Charlotte og Perlas bedste i stilpas

07-08-2013: Spóliant på vej til VM-guld

Med 8,79 i Ridebedømmelsen har Spóliant sat kurs mod VM-guld. En helt fantastisk tølt og pas gav indtil videre to 9-taller. I øvrigt var der flere spændende resultater for Bakkeholm set i forhold til vores avl. I F1 - femgang placerede danske Samantha Leidesdorff sig som øjeblikkelig to'er med Depill-afkommet Farsæll vom Hrafnsholt. Mange af vores bedste sportsheste stammer netop fra Depill. Deriblandt Sol og Magnus. Og når Charlotte har fået lov til at tage en sæson på Hrafnfinnur bliver der en rigtig fin femgangs-sportshest til salg. Og så skal vi i næste sæson formentlig kåre et par afkom efter Depill: Dimma og Sæla. Du kan se klip med dem på vores Facebook-side, hvor VM-nyhederne også opdateres løbende.

06-08-2013: Spoliant lidt ned på bygning

Voresfavorit i klassen for 6 års hingste tysk-avlede Spoliant vom Lipperthof gik lidt ned i bygning ved vm-bedømmelsen. Med 8,43 er han tilbage til præcis samme karakterer, som han fik ved sin kåring i maj. Onsdag venter ridebedømmelsen. Umiddelbart vil det være den øjeblikkelige to'er islandsk-avlede Gigur som bliver den hårdeste konkurrent. Vi glæder os til vores Spoliant-afkom i 2015.

05-08-2013: Klar til stilpas

Perla trives i Berlin og der ses nu frem til første start torsdag eftermiddag i Stilpas. Hvis du gerne vil følge Charlotte med hurtige opdateringer af nyheder, så følg med på Facebook - enten Bakkeholm's side eller hos Charlotte Cook. VM har også en hurtigt opdateret Facebook-side.

01-08-2013: Charlotte og Perla afsted til VM

Så er rejsen til årets sportslige begivenhed sat i gang. Perla og Charlotte med Line som hjælper lander i Berlin om få timer. For Charlotte og Perla gælder det naturligvis pas-klasserne, som rides torsdag til søndag med Stilpas først, derefter 250 meter og endelig Speedpas. Men de ørige dage vil naturligvis også byde på mange hestebegivenheder - ikke mindst support af det  britiske hold, som er bedre end nogensinde. Fra Bakkeholm ser vi også meget frem til Avlsklasserne, hvor en del afkom efter hingste vi selv har haft til bedækning skal vises. Mest spændende bliver det dog at se Spoliant i aktion., Vi oplever allerede, at interessen er stor omkring, at han kommer til Bakkeholm næste år.

19-07-2013: Solvindur årets højst-kårede 3-års hingst i DK

Stor glæde. Sólvindur levede til fulde op til vores forventninger ved bygningsbedømmelsen ved den internationale kåring på Katulabo. Han blev fløjhingst og gik i førsteklasse for bygning med 8,02 båret frem af ikke mindst et flot 9-tal for proportioner. Det er samtidig den højeste kåring opnået af en 3-årshingst i Danmark i 2013. For Jannies Snekkja blev det både til optur og nedtur. Flot bygning, men desværre tog hun sig i passen, så hun turde ikke løbe til, hvilket koster til en kåring. Hun fik dog stadig en fin andenklasses kåring, hvilket var målet med hende.

halastjarna blev vist igen og hævede sin kåring fra sidste år til 7,76. Hun kommer derfor nok i avlen fra i år. Fantastisk hoppe med kæmpe bevægelse og med meget vilje. Vi glæder os til afkommende.

Den ene dommer kunne desværre ikke lide Svala, så hende valgte vi at trække efter en bygningsbedømmelse på kun 7,81. Hende prøver vi igen i Zachow.

18-07-2013: Fire hjemmeavlede heste til kåring i Hundested

Vi går en spændende weekend i møde med fire Bakkeholm-heste og Jannies Nökkvi-datter Snekkja til kåring i Torup ved Hundested hos Bo Hansen på Katulabo. Det er vores egen med lovende unghingst efter Glymur: Solvindur fra Bakkeholm efter hoppen Saga. Yderligere en Saga-datter Svala efter Kjarni fra Kalfsstödum til fuldkåring og endelig en genganger; Nemlig Halastjarna efter Tvistjarna og Depill. Hun har tidligere opnået 6,68, men er blevet bedre i specielt passen. Derudover genfremstilles Svalas helbror hingsten Sóldan fra Bakkeolm ejet af Jane Simonsen. Han har tidligere opnået 7,92 som ren firgænger.

15-07-2013:  Glymur  forsvarer DM-sølv i Herning

Glymur blev igen sølvmedaljetager i B-flok til DM. Det er andet år i træk, at han tager sølv. Han var fuld af energi i finalen og var rigtig sjov at ride. Nu står den på hygge for ham her til sommer. Har du en hoppe, som endnu ikke er i fol, tager Glyms gerne imod. Ugen ud gælder tilbuddet: i fol eller gratis! 

14-07-2013: hoppeføl efter Sol fra Bakkeholm og Hlynur

En hård dag på kontoret for Sol fra Bakkeholm. Sæsonplanen sagde at hun skulle kæmpe i DM-finaler i dag i T2 i Herning, men hun viste sig overraskende at være ifol med Hlynur - det havde vi givet op sidste efterår. Og i nat kom belønningen og forløsningen, da hun kort før klokken 03 folede et smukt hoppeføl.

13-07-2013: Perla og Charlotte tæt på DM-bronze

23,42 lød tiden på for Perla og Charlotte i sidstegennemløb i 250 meter pasløb. Tiden var så god,at den rakte til en overraskende DM-bronze i en disciplin, hvor Danmark dominerer verdensranglisten. Træerne voksede desværre ikke ind i himlen denne gang. Den sidste dommer mente, at Perla mistede et skridt og kom ud af passen på den halve meter. I stedet blev dt til en 8. Plads og en god besked om at formen og kapaciteten er der til et godt vm-resultat om 4 uger. 

12-07-2013: Glyms i A-finale i B-flokkur

Øjeblikkelig 4.plads til Glyms i Gæddingakeppni B-flok og dermed får Glymur mulighed for at forsvare hans DM-sølv fra sidste år. For Magnus blev dagens en skuffelse. Med 4. Bedste kval-point var en A-finale målet, men i stedet endte det med strid modvind i visningen og en tabt sko som prik over nedturen og dermed slet ingen finale-deltagelse. Kort efter skulle han gå T2, men selvom stemning og hest mest var til at blive parkeret på en græsfold, kom Charlotte og Magnus igen med en 16. Plads.  Helt ok og når vi så ved, at Vi har en sikker finalehest stående hjemme med stort yver og venter på føl, så er der noget at se frem til i 2014. Perla placerede sig på en øjeblikkelig 7. Plads i 250 meter pasløb.

11-07-2013: Ny pr og DM-6. Plads i Stilpas til Perla

Fantastiske Perla går aber bedre og bedre. I dag blev det til 6. Plads i Stilpas i ny bedste score for hende og Charlotte med 6,83. DM fik dermed en rigtig god start selvom Magnus aldrig rigtig nåede at vise, hvad han kan i femgang og endte som 24. For Glyms var det lidt mere som forventet med en 23. Plads i firgang. Magnus blev Nummer 17 i Stilpas.

10-07-2013: Magnus, Glymur, Perla og Hrafnketill på vej til DM

Bakkeholms to flittigste stævneryttere er på vej til fire travle dage ved DM i Herning. Magnus skal i ilden allerede torsdag formiddag i F.1. Senere torsdag skal Glymur starte V.1 og endelig runder Perla dagen af i PP1. Fredag skal alle heste i aktion med Hrafnketill og Line i Gædingakeppni, Charlotte ditto med Magnus og Glymur. Derudover skal Magnus også starte T2 og endelig skal Perla starte P1.

08-07-2013: Spoliant sætter kurs mod VM

Med fantastiske 8,75 efter første dags kåring ved de tyske udtagelsesmesterskaber glæder os på Bakkeholm endnu mere til at tage imod Spóliant vom Lipperthof næste år. Spóliant var allerede før stævnet den højst bedømte tysk-avlede hest med en samlet kåring på 8,69. Men med lidt bedre bygningsbedømmelse er han nu også storfavorit til en guldmedalje på hjemmebane i Berlin om 4 uger. Der er stadig endnu en visning, hvor vi håber på endnu fremgang for Spóliant. Stort tillykke til Lipperthof, Irene og Uli.

01-07-2013: Fem skønne Labrador-hvalpe leveret af Lilja

Efter et par dramatiske timer har vi i dag fået fem skønne hvalpe leveret af Formel 1-labradoren Lilja. Tæven løb væk og gemte sig for at få hvalpene. Hun var ikke til at finde nogen steder, og vi frygtede det værste. Efter lang tids leden blev hun fundet med tre levende hvalpe 1 1/2 meter nede i en jordhule hun selv tidligere har gravet ud. Hvalpe og mor blev gravet ud, og i tryghed kom der yderligere to hvalpe. Der er to sorte hanne og to sorte tæver og en gul. Faren er også Formel 1. Sød og legesyg - tidligere tjenestehund ved narkopolitiet. De tre tæver er allerede afsat, men de to hanner kan beses og købes :-)

26-06-2013: Harpa fik rødt hoppeføl efter Glymur

Der er travlhed på fødegangen på Bakkeholm. Tredje føl på mindre end en uge. Denne gang var det gamle Harpa som leverede et fint hoppeføl efter Glymur. Så skal der gerne gå nogle uger før Sol skal fole.

23-06-2013: Første Magnus-føl på Bakkeholm

En ordentlig krabat så dagens lys i eftermiddags. Et stort rødt hoppeføl som ligner sin mor på en prik med en stor hvid blis og Magnus' fine bygning og krudt i numsen.

22-06-2013: VM-udtagelsen med Perla er i hus

På baggrund af Perla og Charlotte's flotte resultater i foråret er de udtaget til at repræsentere det britiske landshold ved VM i Berlin i klasserne Stilpas, Speedpas og 250 meter pasløb. VM afholdes i første uge af august - følg med her.

22-06-2013: Tre gange guld til Magnus og Charlotte + en bronze

Hrafnketill sikrede sig sin første mesterskabsmedalje efter en rigtig glot indsats i V1. Charlotte fik mere energi i ham og han stod fint distancen til de to meget imponerende og flotte firgangsekvipager Jemimah/Kraftur og James/Brimar. I F1 gav Magnus den fuld gas og fik et godt stykke over 6.0 i finalen. Det betød, at Charlotte kunne forsvare sit mesterskab fra sidste år med god luft til Mike Adams på 2. pladsen. I den sidste finale blev der aldrig tvivl om udfaldet. Til forskel fra kvalifikationen lavede Magnus ikke nogen udfald i "Magnus Corner" og dermed kunne han i sikker stil sikre sig mesterskabet foran landsholdskammeraterne Jemimah og Andrew. Dermed blev mesterskabet fra 2012, som blev vundet på Sol, forsvaret.

21-06-2013: Ny Hlynur-søn folet af Svört

Svörts 14. afkom blev en meget smuk sort hingst efter verdensmester Hlynur fra Kjarnholtum. Langbenet og vejrejst. Nu mangler der tre føl denne sommer. Tritla skal være den næste til at fole.

21-06-2013: Første mesterskabsmedalje i hus

Sølv-medalje i stilpas til Magnus og Charlotte på en rigtig god dag med kvalifikation. Lines dejlige vallak Hrafnketill fra Bakkeholm efter Kjarni og Saga gjorde det rigtig godt med 5. plads i T2 og 5. plads i V1 - firgang. Magnus levede helt op til forventningerne med førsteplads og finalekvalifikation i F1. I F1 nåede Magnus tæt på 6,0-grænsen med 5,90. Charlottes højeste kvalifikationsscore i femgang til dato. I T2 var Magnus på vej ud af ovalbanen i det ene sving, og måtte derfor nøjes med en 3. plads i kvalet. I Stilpas rakte den beskedne karakter på 4.50 til søvl - en karakter langt fra Charlottes Perla som er førstevalg i Stilpas. Perla har i denne sæson været oppe på 6,38. Det havde rakt til guld i BM.  

20-06-2013: God start på britisk mesterskab

Efter 1600 km transport fik Hrafnketill og Magnus med Charlotte i sadlen en god start i opvarmningskonkurrencen til Britisk Mesterskab i Manton ved Sturminster Newton i det sydlige England. Magnus satte ny personlig rekord med 6,73 i point i T2 og en fin førsteplads i worldrankingstævnet. Se Magnus på vej til det flotte resultat. Det er tradition for Bakkeholm og Charlotte at deltage i Britisk Mesterskab, da Charlotte er engelsk statsborger. Selvom det ikke er et krav for at blive udtaget til landsholdet og i år til VM i Berlin, så giver deltagelsen en god sparring med resten af teamet og styrker hele det britiske landshold.

13-06-2013: Der er gang i avlen

Glod har fået et fantastisk flot hoppeføl efter Hlynur fra Kjarnholtum. Gode bevægelser og flot bygning. Nu går der yderligere nogen uger inden de næste føl ventes leveret af storken. Der er også gang i bedækningerne. Første hoppe hos Magnus fra Bakkeholm er sendt hjem scannet drægtig. Glyms har en hoppe som venter på scanning og den første hoppe er allerede sendt hjem fra bedækning hos Randver.

09-06-2013: Perla ny britisk rekord i P1 og P2

Flot finaledag, hvor Perlas præstationer strålede over alt andet. I 250 meter pas (P1), strøg og Charlotte under 24 sekunder med 23.67. I 100 m speedpas (P2) blev 8 sekunders grænsen brudt med 3 hundrededele, hvor regerende verdensmester Tania Højvang Olsen vandt 3 tindedele hurtigere. Glyms gjorde det fint i T1 og blev 3'er efter enforventet vm-finalelist Dennis Hedebo Johansen. Glyms ramte sig selv i den hurtige tølt og måtte derfor trække sig fra finalen i V1. Magnús blev nr. 4 i T.2 finalen med en meget sikker tølt for løse tøjler.

08-06-2013: Fin fremgang i IsiCup

A-finale til Halastjarna i F.2 og førende i klassen.  Magnus har endnu en gang vist at han er i fortsat fremgang med ny personlig bedste i T2 og A-finale start i et felt med flere vm- finalekandidater. Læg dertil 8. Plads i F1 med tangering af pr. Perla var helt oppe at ringe og meget svær. Sprang i galop på de sidste meter i stilpas, men fik et gennemløb i 250 m hvor målet blev nået med en tid under 25 sekunder i joggetempo. Der er meget mere at hente. Endelig fik Glyms fin start i V1 med en 7. Plads i en disciplin hvor danske Isabelle Felsum lagde billet ind på en vm-medalje med 7,93. 

07-06-2013: IsiCup på Hedeland med fem heste

Glymur, Perla, Magnus, Halastjarna og Hrafnketill har sat kursen mod Hedeland og finalestævne i IsiCup. Det bliver specielt spændende at følge Perla i 250 meter pas. Hendes debut i Danmark.

05-06-2013: Randver er landet på Bakkeholm

Efter 11 timers transport fra oversvømmede Bayern til Dannevang var Randver frá Nýjabæ helt frisk til hopper, da han ankom til Bakkeholm. Og han ser stadig rigtig lækker ud, selvom han kom direkte fra en skovfold med masser af hopper og 14 dages konstant regn. Du er velkommen til at besøge Bakkeholm og Randver. Han bedækker helt frem til 1. august. Læs mere om bedækningsvilkår og Randver.

02-06-2013: Flotte finale-placering til Finnur

3. plads i 4.5 til Hrafnfinnur fra Bakkeholm (efter Depill) med Line som rytter og Kath på 5. pladsen i samme finale i Juniorstævnet på Kolgrimmur fra Bakkeholm (efter Kjarni).

01-06-2013: Bakkeholm-heste topper i juniorstævne

Hrafnfinnur, Hrafnketil og Kolgrimmur blev i dag redet til finalestart i Juniorstævnet på Nørregård af Line og Katharina. Finalerne rides søndag i T2, T8 og V5.  Flot af vores hestetøser og dejlig ovalbane-debut for Kolgrimmur. Både Kolgrimmur alias Lillefyr og Finnur kan købes :-). Se og hør takten her

24-05-2013: Glymur-søn får 7,92 i kåring

Næsen var helt sikkert set op efter mere for Glymur-sønnen Arabi fra Saudarkroki, da han blev stillet til fuldkåring på Island. Men han ikke lykkes med at komme i 1. klasse. Som ren 4-gænger og en bygning på 8,07 kræver det virkelig meget for at nå 1. klasse. Med 8,5 i tølt og langsom tølt, trav, form, vilje, 8 i galop og 7,5 i skridt gav det en samlet fuldkåring på 7,92. Vi håber, at det lykkes med 1. klasse i næste forsøg. 

20-05-2013: Sejr til Magnus og SM-bronze til Glyms

En rigtig dejlig dag for alle Bakkeholmerne på Nørregård til Pinsestævne - både som hjælpere ved vores normale tjans som ledvogter og styring af start/collecting ring, men også som tilskuere til flotte præstationer. Tak for hjælpen til alle.

Dagens højdepunkter blev Lines kvalifikation til A-finalen på Hrafnketill i T.4, hvor Charlotte senere snuppede sejren på Magnus, men også med endnu en god præstation af Line, som endte som nr. 4. Glyms scorede 6,47 i V.1 og fik en bronzemedalje med hjem fra SM - han gik noget at det bedste - måske det bedste - i lang tid. Kræfterne holdt også til T.1, hvor Glyms forsvarede 4. pladsen. Næste stævne bliver Drive inn på Fogedgården i næste uge og derefter Kath og Lines start i ungdomsstævnet om 14 dage. Se Glyms i fri tølt og Mogens i tølt for løse tøjler.

19-05-2013: Perla og Charlotte sjællandsmestrer i Pas

De 15.11 fra lørdag rakte til sjællandsmesterskaber for Charlotte og Perla i 150 meter pasløb. Dagen bød derudover til flere a-finaler. Glyms i firgang (V.1) og Mogens i T4, B-finaler til både Hrafnketill og Soley i T4 med Line og Jannike og endelig en flot scorer for Line i hendes debut i 4.2 med Hrafnketill. Vi ses til finalerne mandag.

18-05-2013: Perla 15.41 på 150 meter pas

Endnu en fantastisk stævnedag, hvor lille Hrafnfinnur (efter Depill og Hrafntinna) smuttede med i A-finalen i 4.3 i hans debut-stævne. Glyms klemte sig med i finalen i T.1. Mogens satte ny personlig rekord i F.1 med 5,93 og har dermed endnu en gang klaret det britiske VM-krav. Dagens store oplevelse blev dog Perla, som blev 4'er i SM i Stilpas (PP1)med ny personlig rekord til Charlotte på 6,38 i et løb som ikke var perfekt. I samme klasse sluttede Mogens i top-10. Endelig snuppede Perla og Charlotte SM-guldet i 150 meter pas (P3) i 15.11. Perla lignere mere og mere en sikker VM-hest. Der er næsten 2 1/5 måned til starten går i VM og udviklingen er mærkbar fra uge til uge - se video på Facebook.

16-05-2013: Mange Bakkeholm-starter i SM

Magnus, Glyms, Hrafnfinnur, Hrafnketill, Soley, Perla og Snekkja er klar til start i Pinsen på Nørregaard til Sjællandsmesterskab. Der bliver debut for Jannike på Soley, Snekkja med Line og Hrafnfinnur med Charlotte.

12-05-2013: Perla skar 0,6 sek af tiden på 100 meter

Det begynder at ligne noget rigtig interessant for Perla og Charlotte i 100 meter speedpas. For nogle uger siden for første gang under 9 sek. I Katulabo blev første tid 8,72. Det gav luft til lidt mere sats i 2. gennemløb, hvilket resulterede i yderligere forbedring til hendes bedste tid på dansk grund på 8,36. Det gav en 2. plads. Det blev suppleret med en 4. plads i stilpas. Efter en fantastisk stævneweekend på altid stævnegæstfrie Katulabo har Charlotte derfor nu fået hendes to "nye" VM-heste gjort klar. Det er kun nogle uger siden, at førstevalget Sol viste sig drægtig. I næste weekend venter det lokale Pinsestævne

12-05-2013: Magnus fortsætter med at overraske

I et tæt opgør placerede Magnus alias Mogens sig som 2'er i T.2 med omkring 6.25 fra dommerne. Han bliver bare ved med at overraske positivt, men for at spare ham blev han trukket i F.1-finalen, hvor Halastjarna i stedet fik startretten. Hun var i sit besværlige hjørne, så det blev lidt skuffende til en 5. plads. Glymur nød at være ude at vifte med ørerne. På baneanlægget i Katulabo fik han et af stævnets meget få 7-taller for hans hurtigt tempo tølt og en samlet 2. plads i V.1. Meget tilfredsstillende. I 4.3 (4-gangsklassen for hestene som ikke er kvalificeret til V.1) viste Hrafnketill med Line og Svala med Charlotte sig i flot stil. De to helsøskende placerede sig osm 2 og 3 i finalen.

11-05-2013: Nye Bakkeholm-heste i finaler i elitestævne

Aldrig har så mange heste med efternavnet Bakkeholm kvalificeret sig til finalerne i samme stævne. Halastjarna, Magnus, Soley, Hrafnketill, Svala og Soldan. Læg dertil Glymur. Tænk hvis Sol havde været stævneklar, så havde Saga haft 4 afkom i finalerne: De tre helsøskende Svala, Soldan og Hrafnketill - alle med Kjarni som far, og så Soley efter Nökkvi. Dagens store postive overraskelse var endnu en gang Magnus, som gik T.2 for første gang med bravour og en fin finalekvalifikation som 3'er.

09-05-2013:Tre SM-finaler til Bakkeholm-heste

Det så rigtig godt ud for Bakkeholm-heste og ryttere efter kvalifikationen ved Sjællandsmesterskabet i Gædingakeppni på Katulabo ved Hundested. Line som firer med Hrafnketill i Young rider klassen og Charlotte fik alle tre heste i finalen med sæsondebut på Glymur, som nr. 3 i B-flok. Magnus og Halastjarna gik også videre med Magnus som bedste. Alle fire ekvipager nu kvalificeret til DM. trods flot ridning i finalerne endte Bakkeholms heste uden for præmieskamlen, men til DM går de igen både efter finaler og medaljer.

05-05-2013: Yderligere to Randver-afkom i 1- klasse
Nu har Randver 20 afkom i 1. klasse. Ved kåringen i Würtz i Tyskland opnåede hingsten Laufi vom Lipperthof 8,24 i samlet kåring, mens hoppen Geysa vom Lipperthof samlet fik 8,17. Kåringen bød også på anden interessant fremgang, da Sjoli (bedækkede på Bakkeholm i 2011) også fik to afkom med førsteklasses kåringer. As-Sjoli von der Igelsburg blev fløjhingst i klassen for 5-års med 8,33, mens Iseilfur fra Lipperthof fik bekræftet hans meget flotte 1. klasses kåring. Endelig fik vores hingst fra sidste sæson Hlynur også et afkom i 1. klasse, da hoppen Gledi von de Igelsburg fik 8,13. Kåringens store oplevelse blev dog trods mange andre flotte kåringer Lipperthof-hingsten Spóliant. Tænk vi fik ham tilbudt til bedækning som 3-års, men Charlotte har allerede en aftale om lån af hingsten i næste sæson. Den højeste kåring af en tysk-avlet hest nogensinde med 8,69 og fantastiske 8,87 i rideegenskaber. Sjoli fik i øvrigt allerede på første tyske kåring i år yderligere en hingst i første klasse, da Kveikur vom Glückstal opnåede 8,08.

02-05-2013: Tøserne er landet

Charlottes hestetransport ankom meget sent eller rettere tidligt i morges. De tre piger sov trygt i stalden ved morgenfodringen og blev om eftermiddagen sendt ud til følhopperne. Her var den største overraskelse lille Martine - Maltes shetlænder. De er nu blevet gode venner alle sammen.

01-05-2013: Gyðja, Máney og Katla på vej fra Island

Går alt vel, så ankommer vores tre nye potentielle avlshopper fra Island i morgen aften/nat med Charlottes hestetransport fra Norrköping i Sverige. Gyðja og Máney er begge fra Fet og er 2 år, mens Katla bare er 1 år og er fra Hamarsay. Vi præsentere alle tre hopper nærmere både her og på vores Facebook, når de er vel ankommet, men fælles for alle tre er, at de bringer både nyt spændende blod ind i vores avl, og samtidig har de mange af de avlslinjer, som vi allerede satser på med Hrafn fra Holtsmula og Saudarkrok (Hervar, Sörli, Siða osv.).

30-04-2013: Sæsondebut til Halastjarna

Lokalstævnet på Fogedgården blev brugt til at få støvet Halastjarna fra Bakkeholm af i femgangs-klassen. Der var god tilbagebetaling for træningen i vinters. Hun var rolig og afslappet hele vejen igennem programmet og gave en absolut godkendt præstation. Men endnu en gang var 5-gangsdommerne meget uenige. De erfarne med pæne karakterer, og de mindre erfarne med karakterer der flagrede noget mere. Det samme var også tilfældet for en del andre. Det tager lige toppen af fornøjelsen, når fokus flyttes fra hest og rytters præstation og i stedet lander på dommerne.  

28-04-2013: Forårskåringer godt i gang

Kåringssæsonen er i gang over alt i Europa, og vi følger spændt afkom efter nye spændende hingste, og ikke mindst ”vores” hingste – hingste vi har haft til bedækning på Bakkeholm. Og på årets første kåringer var der gode nyheder til verdensmester Sjoli fra Dalbæ. I Tyskland er hingsten Kvikur vom Glückstal som 6-årig opnået en kåring på 8.08. Vores afkom efter Sjoli er nu 1 år og lover godt. Et Hlynur-barnebarn blev fløjhingst i weekenden med 8,36. Ikke dårligt for Hlynur og ikke mindst hans søn Hrafn. I den kommende uge går det løs i Bayern, hvor Randver og Sjoli kommer fra. Her skal flere spændende afkom efter begge hingste kåres.

27-04-2013: Perla under 9 sekunder i debut

Så er hænderne over hovedet igen. Perla nåede lige præcis under 9 sekunder som var målet i debut-stævnet. Det skete i ro og mag, så der er meget mere at komme efter, når bare kræfterne kan styres i den rigtige retning i rette gangart. Om 14 dage skal hun vise, at hun kan kommer under de 8,97.

26-04-2013: Hrafnketill bedst i kvalifikation og flot T2 for Soley

Line og Hrafnketill leverede et flot resultat ved Bededagsstævnet på Hrafnketill fra Bakkeholm med sejr i kvalifikationen i 4.3. Halvsøsteren Soley fra viste sin kapacitet som T2-hest. På kun en uge nåede hun i form og blev bedst uden for A-finalen med Charlotte. Mogens alias Magnus fra Bakkeholm blev en blandet oplevelse. Nogen dommere helt oppe på 6,2 og nogen under 5,0. Han gik fantastisk, så det gode spørgsmål er - hvad skete der.

23-04-2013: Vores tre nye avlshopper lander den 2. maj

Om lidt mere end en uge lander Katla og Co. i Norrköping og sent om aftenen lander de på deres fremtidige bopæl på Bakkeholm. Væk fra vulkaner og fantastiske bjerge til Bakkeholms grønne græsmarker. Apropos Katla, så Katlas morbror tiltrukket sig stor opmærksomhed. En ung hingst efter superhoppen Hvita-Suna fra Saudarkrok. Vi tror, at Katla har noget af det samme i sig.

20-04-2013: En rigtig dårlig nyhed og to gode

Først den dårlige nyhed. Vores hjemmelavede vm-håb Sol fra Bakkeholm må stoppe sæsonen inden den rigtig er kommet i gang. I topform og har aldrig været bedre. Ingen skader, men hun er meget overraskende ifol. Vi forsøgte i flere omgange sidste sommer at få hende drægtig for derefter at transplantere det befrugtede æg til en rugemor. Men vi måtte konstatere at det ikke lykkes og hun fik derfor hormonbehandling for at fjerne evt. drægtighed. De gode nyheder er, at hun er, at hun kan blive drægtig og skal have føl efter Hlynnur i juni. Nu må Charlotte sadle om og skifte hest. Hun håber på, at Perla er klar til at løbe hurtigt til VM. Men Magnus viser også stor fremgang så måske bliver der alligevel vm-start på en hjemmelavet hest. Sóley er heldigvis ikke solgt og bliver derfor nu pudset af til T2.

18-04-2013: Saga springer over

Trist nyhed. Vi får ikke føl efter Saga i år. Hun plejer at være sikkerheden selv, men ikke længere. Vi har samtidig overvejet om selv skal have flere føl, da hun har været meget besværet sidst i drægtigheden i flere år. Nu satser vi på en at rugemor kan levere en kopi af fx Solvindur, dvs. med Glyms som far.

16-04-2013: Fremtidens Avlshopper på vej fra Island 

Charlotte og Line fandt blandt 70 hopper og plage vist på 30 timer i Selfoss-området vores Avlshopper for fremtiden. Vi har brug nyt blod og et løft i vores avl. Hvis blot en af dem indfrier sit fulde potentiale, bliver det fantastisk spændende. Den ene kommer fra Hamarsay og de to øvrige fra Fet.

28-03-2013: To Saga-afkom gøres kåringsklare

Sólvindur fortsætter siden gode takter nu også med rytter. Men også halvsøsteren Svála efter Saga og Kjarni gør lovende fremskridt i forhold til fuldkåring til sommer. Vi satser på kåring på Katulabo i juli.

Video af Solvindur: http://youtu.be/eXjJm-NlGXk

26-03-2013: Sól og Charlotte i opvisning

En lille skare fik en fin halv time med gennemgang af øvelser og gode råd i træningen af islandsk hest, da Charlotte og Sól i dag holdt åbent hus for deres træning i ridehallen. Prikken over i'et var, at da tilskuerne fik lov til frit at ønske, hvilke svære øvelser som skulle vises til sidst. Uden slinger i valsen viste Sól, hvor lydhør hun er blevet overfor Charlotte, og hvor nørdede de er blevet i deres jagt efter at gøre de små detaljer bedre.

25-03-2013: Álfur fra Bakkeholm flytter til Amager
Nu er begge vores afkom efter Hápunktur fra Nord flyttet til Amager. Álfur fra Bakkeholm efter Hrafntinna fra Bakkeholm er solgt til Tina Madsen og bliver opstaldet samme sted som hans halvsøster Lóa fra Bakkeholm allerede er opstaldet. Álfur får en ung rytter som også får ansvaret for at gangsætte ham. Det er dog aftalt, at han kommer forbi Bakkeholm til den første del af gangsætningen.
23-03-2013: Næsten 2 procent af dansk føl produceret på Bakkeholm

Dansk Islandshesteforening har netop offentliggjort føl-statistikken for 2012. Den viser, at lige over 1,6 procent af alle dansk-fødte islandske heste i 2012 blev ifolet på Bakkeholm i sommeren 2011. I alt 16 stykker efter verdensmester Sjoli, 9 efter vores egen Glymur og hul-i-hegnet-føllet efter Depill fra Bakkeholm. Statistikken viser også, at antallet af føl næsten er faldet til det halve i forhold til de gode år før finanskrisen. Dermed er det også let at regne ud, at 0,4 procent er alle dansk-fødte islændere i 2012 hedder Bakkeholm til efternavn.

22-03-2013: Hilmar har fået ny ejer

Efter mange fælles skovturer og træninger i ridehallen og senest stævnedebut har Jannike Fogh og Hilmar fra Bakkeholm sagt ja til hinanden. Hilmar er efter NM-guldvinder Nökkvi fra Ryethøj og vores Harpa. Hilmar bliver stående på Bakkeholm.

20-03-2013: Solvindur har rytter på for første gang

Så har balletdanseren Solvindur fra Bakkeholm haft rytter på ryggen for første gang - og helt uden problemer. Selvom han kun er tre år, og han både fysisk og mentalt meget veludviklet. Planen er at starte han forsigt op og gøre ham ryttervant til sommer, og derefter må vi se, hvor klar han bliver næste år.

20-02-2013: Nattgull er solgt igen

Nattgull nåede ikke at forlade Bakkeholm inden hendes nu tidligere ryttere havde fortrudt. Men heldigvis kom friske Annie og synes det lige var hesten for hende. Töltmaskinen Nattgull fra Bakkeholm har nået at starte i flere mindre stævner med forskellige juniorryttere inden hun nu får en mere rutineret rytter. 

10-03-2013: Solvindur gør sig klar til kåring

Unghingsten Solvindur fra Bakkeholm, 3 år,  efter Glymur fra Saudarkroki og Saga fra Solfaxi fortsætter med at udvikle sig godt. Bygningen er helt i top, og nu har Charlotte startet træningen af ham. Der har han også vist rigtige gode takter i gangarterne - dog mest trav og galop, men også med gode overgange til tölt. Han stilles efter planen til bygningsbedømmelse i foråret. Se videoen på vores Facebook-side.

03-03-2013: Sejr til smukke Mogens

Ingen tvivl om, at Magnus fra Bakkeholm gør sig bedst med publikum på. Håret tilbage og fuld fart frem blev det i svær klasse i Hildingurs Firmakeppni. Det førte tilsæsonens første sejr, men ellers var dagens resultater lidt mere en pose blandede bolsjer. I svær klasse blev Line 4. med Hrafnketill og det var helt godkendt taget konkurrencen i betragtning.

I let klasse, hvor der var flest Bakkeholm-heste var det Kolgrimmur (alias Lillefyr) og Charlotte som klarede sig bedst med en 3. plads, selv han var noget usikker på både konkurrence og omgivelser. Kath klarede sig videre til 2. runde, mens Jannike og Hilmar også nåede deres mål om en god oplevelse for begge i 1. runde.

I mellemsvær klasse blev Soley og Line overraskende sorteret ud i begyndelsen, mens Hrafnfinnur og Charlotte klarede sig igennem til finale. Manglende rutine betød en stribe mindre fejl. Charlotte var langt fra tilfreds med 4. pladsen.

Endelig var der også start i Free Style, hvor Charlotte og Magnus alias smukke Mogens havde lagt et ekstremt svært program. Det var virkelig underholdende for tilskuerne, men langt fra fejlfrit. Det gav en 4. plads, men de første pladser gik til tre ekvipager med gabende kedelige, men mere fejlfrie programmet. I den lette tølt-klasse klarede Line og Kolfinna sig videre til 2. runde.

26-02-2013: Otte Bakkeholm-heste til Firmakeppni

Der er fuldt program for Bakkeholm-hestene på søndag i Helsinge Rideklub, når Hildingur afholder det traditionelle Firmakeppni-stævne.

Fem ryttere skal i aktion: Charlotte, Line, Kath og debuterende Jannike og Jannie. Charlotte starter med den langbenede Kjarni søn Kolgrimmur fra Bakkeholm som får debut i den lette klasse sammen også debuterende Hilmar fra Bakkeholm med Jannike, Kath på Isak fra Bakkeholm og Jannie på Snekkja.

I middelsvær klasse starter Line med Soley fra Bakkeholm og Charlotte på Hrafnfinnur fra Bakkeholm. I svær klasse og free style skal smukke Mogens alias Magnus fra Bakkeholm ud at vise sig frem med Charlotte. Endelig starter Line på Kolfinna i den lette tølt-klasse. Læs mere hos Hildingur

22-02-2013: Lige ved og næsten i Worldtoelt

Meget bedre kvalifikationsresultat. Næsten perfekt i de to første øvelser, men desværre lige en lille fejl i begyndelsen af øvelsen med løs tøjle for Charlotte og Sol fra Bakkeholm. Det rakte dog rigtig langt, og indtil de allersidste så det ud til en direkte kvalifikation til B-finalen. Det endte dog med en meget tilfredsstillende 11. plads og desværre ingen frameldinger fra finale-deltagerne betød, at konkurrencen sluttede med det for Charlotte. Ærgeligt med tanke på, at Sol og Charlottes stærke side er finalerne. Desværre kom der ikke heste fra Lipperthof og dermed heller ikke de tre lovede Randver-afkom. Næste stævnestart i næste weekend med Firmakeppni i Helsinge.

20-02-2013: Start i WorldTölt i Odense 

I morgen sættes kursen mod Odense for Charlotte og Sol for at sæsondebuterer i WorldTölt. Sidste år blev det til en overraskende og fantastisk 4. plads, men i 2013 er startlisten et VM værdigt, så en placering i den bedste halvdel vil være meget tlfredstillende. Spændende også at følge afkomssamlingen fra Lipperthof med bl.a. tre Randver-afkom. Følg WorldTölt

01-02-2013: 13.702 besøg på www.bakkeholm.dk i 2012

Mere end 5.000 hesteinteresserede tog en tur forbi Bakkeholms hjemmeside i 2012. Det er en 10 pct.stigning i forhold til de tidligere år, og rigtig glædeligt er det, at mange gerne vendte tilbage igen for mere information eller blot for at følge nyhederne. Det gav næsten 14.000 besøg på hjemmeside, og selvom vi kan se at statistikken, at der naturligvis er en del, som havner det forkerte sted og browser videre med det samme, så bruger de besøgende i gennemsnit næste 4 minutter. Den mest besøgte side er "salgshestene", men blandt topscorerne er der hvert år vores hingste. 689 unikke besøgende ville gerne læse mere Glymur og det var en lille håndfuld flere end læsere som ville vide mere om verdensmester Hlynur. Ikke overraskende kommer 80 pct.af de besøgende fra Danmark, men tydeligvis er der mange af Charlottes landsmænd, som også følger med, da 10 pct. er engelsksprogede brugere. Den dag i 2012, hvor vi havde fleste besøgende var, da vi inviterede til åbning af træningshallen. Det gav knap 160 besøg på en dag.

27-01-2013: Forlænget bedækningsperiode for Randver

Pæn forhåndsinteresse har gjort det muligt at forlænge Randvers besøg på Bakkeholm. Vi forventer, at han kommer 1. juni og returnere til Lipperthof omkring VM først i august.

16-01-2013: Randvers fantastiske stamtale opdateret

Er du interesseret i spændende og solide avlslinjer, så er Randver rigtig interessant. Historien om Randvers familie er opdateret og hvis du har lyst til at vide mere, skal du ikke snyde dig selv for Rolf Olsen velskrevne artikel om Randvers far Gáski frá Hofsstöðum. Læs mere om Randvers afstamning

08-01-2013: Randvers føl bliver rødbrogede - se statistik

En gennemgang af alle afkom efter Randver frá Nýjabæ viser, at mere end 50 % bliver brogede, og yderligere 25% får enten stjerne eller blis. Læs mere om Randvers afkom

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

     

 

 

 

 

 

Se video af Spóliant-afkommet Elskhugi

Sløjfer klar til Bakkeholms firmakeppni

Sólvindur fra Bakkeholm vises ved åbning af Bakkeholms ovalbane

Perla og Charlotte på vej til ny pr og sejr i det internationale paschampionat i Zachow 

Sådan ser vores nye ovalbane-anlæg ud med passpor og bane til både RID, kårings- og gædingkeppni-træning

Glyms på vej mod sejren i V3 i Blossi-stævnet. Med et 7,5 i den frie tølt viste han, at han stadig kan

Fem af de flotte sløjfer fotograferet og vundet af Line - vores beridder-elev

Spóliant på vej mod 9,5 i pas ved VM

Solvindur fra Bakkeholm med DK's højeste bygningsbedømmelseaf en tre års i 2013: 8,02

Spóliant vom Lipperthof på vej mod VM 2013 og Bakkeholm med samlet kåring på 8,75

Magnus i T.2 A-finalen til Kjarnis Isicup finalestævne

Arabi frá Saudarkroki er første fuldkårede hingst efter Glymur med en foreløbig kåring på 7,92 som 4-gænger

 Glyms tog bronze i Sjællandsmesterskabet

Charlotte og Perla Sjællandsmestrer i 150 meter pas

Mogens på vej til sejren i T.4. Nu er han kvalificeret til T.2, hvor han i øvrigt var blevet 4. i SM med samme præstation

Perla og Charlotte på vej mod 8,36

Magnus fra Bakkeholm i flyvende pas på Katulabo

Helsøskende: Svala og Hrafnketill fra Bakkeholm med Charlotte og Line. Nr. 3 og 2 i 4.3

Sjoli-sønnen As-Sjoli von der Igelsburg i flotte gangarter

De tre unge tøser på fold i Danmark for første gang

Magnus fra Bakkeholm som nogle sportsdommere mener ikke kan gå pas...

Perla bliver flyvende. Nu under 9 sekunder på 100 meter og der er mere at komme efter

Soley fra Bakkeholm finder stævneformen på en uge

Katla fra Hamarsay med BLUP 119 er på vej til Bakkeholm

Svala fra Bakkeholm er godt i gang med gangsætningen og forventes klar til kåring til sommer. Svala er efter Saga og Kjarni

Sokrates var et af otte Bakkeholms otte islandske føl i 2012 og dermed et af i alt 1659 danskefødte afkom i sæsonen

Solvindur med rytter for første gang

Solvindur fra Bakkeholm stilles til kåring i 2013

Nattgull fra Bakkeholm solgt til Annie Trepow-Loof

 

5.323 hesteinteresserede besøgte Bakkeholms hjemmeside i 2012

Randver fra Nýjabæ kommer til Bakkeholm