BakkeholmIslandske heste
 

Gloð frá Ormsstöðum

Gloð er Bakkeholms højstkårede avlshoppe med en samlet kåring på 8,04. Det som først og fremmest gør Gloð interesant er hendes afstamning (BLUP 119). Hun samler nemlig de to ud af de tre avlslinjer som vi synes er mest interessante i vores avl: Hrafn frá Holtsmula (morfar) og Orri frá Þufu (farfar). 

Gloð er både avlshoppe og sportshest. De første år har hun brugt på ovalbanerne med Charlotte. Gloð og Charlotte vandt i 2009 DM i A-flok og sølv i britisk mesterskab i 5.1 og T.2. Fra 2010 går hun som avlshoppe og fik sit første afkom efter Glymur i 2011.

Gloð er femgænger med fire næsten lige gode gangarter med tölten som stærkeste gangart og så en skridt-karakter, som fortæller, at hun formentlig aldrig har skridtet med rytter, da vi købte hende i foråret 2007 - men hun er ved at lære det. Hendes samlede karakter for rideegenskaber er 8,16, som blev opnået ved den internationale FEIF-kåring i Herning 2006.

Gloð er avlet på Ormsstöðum ved Selfoss. I 2005 blev hun eksporteret til Danmark og kåret i 2006 af Gunnar Hafdal. Hun blev alvorligt skadet under kåringen og stod derfor stille i mange måneder inden hun blev solgt til Bakkeholm.

Gloð fik i 2011 sit første afkom efter Glymur: Eldur fra Bakkeholm. I 2012 har hun endnu et hingsteføl: Logi fra Bakkeholm efter verdensmester Sjoli fra Dalbæ.

Gloð er i 2012 ifolet med verdensmester Hlynur fra Kjarnholtum.

Gloð frá Ormsstöðum og Charlotte fra kåring 2008 i Tyskland

Se flere fotografier fra Gloðs kåring i Osterbyholz.

Kåring

Stamtavle

Sport