BakkeholmIslandske heste
 

Fannar fra Auðsholtshjáleigu

Fannar med 8,22 i kåring gæster Danmark for første gang i 2007. Fannar er valgt som avlshingst til Bakkeholm først og fremmest for hans meget spændende avlslinjer, der har givet ham en imponerende BLUP på 129 ved kåringen i 2002. I dag er hans BLUP beregnet til 123. Fannar har været i Sverige siden 2001, og nu begynder hans første afkom at komme til kåring. I den første kåring i 2007 i Sverige blev tre hingste vist efter Fannar, og resultatet blev, at to hingste nu er i førsteklasse og yderligere en i anden klasse. Læs mere om Fannar her og på hans svenske hjemmeside

Fannars afstamning

Fannar er efter to fantastiske avlsdyr: Orri fra Þúfu og Fjöður fra Ingólfshvoli. Orri behøver næppe en større præsentation - ærespræmie for afkom og vinder er Sleipnir-pokalen ved Landsmót. 11 afkom - indtil videre - kåret med over 8,50 og over 175 afkom kåret i 1. klasse. Fantastisk resultat, men Fjöður er næsten endnu mere imponerende. Ud af 7 afkom, der er gamle nok til at være vist på kåring, er 4 i 1. klasse og 2 lige ved og næsten. Og hvis vi ser lidt længere tilbage, så er Orri efter Otur fra Sauðárkróki, som også har ærespræmie for afkom. Otur er også far til Fjöður, men næsten mere imponerende er Fjöðurs mor Gyðja fra Gerðum som er efter en gammel kending på Bakkeholm: Ófeigur fra Flugumýri. Alle Gyðjas er kåret i 2. klasse eller bedre, heraf 8 i 1. klasse med Gleði fra Prestbakka som bedst med 8,96 i rideegenskaber og samlet kåring på 8,70. I sandhed spændende avlslinjer, som har givet Fannar en samlet BLUP på 123.
Kåring

Bedækningspris 2007: 6.250 kroner inkl. moms og indberetning.

Læs mere om Fannars farverige afkom