BakkeholmIslandske heste
 

Om Stutteri Bakkeholm

Der har nu været islandske heste på Bakkeholm siden 1996. Stutteriet ligger i landsbyen Mårum - midt mellem Hillerød og Gilleleje i Nordsjælland. Gribskov er nærmeste nabo til de 44 tønder land, hvor der året rundt går islandske heste.

Vi satser på kvalitet i avlen. Derfor avler vi primært på godt-kårede hopper og gode hingste - såvel 4- som 5-gængere, som giver velrejste afkom med stor rummelighed i gangarterne - massere af tölt, god vilje og godt sind. .

Vores daglige aktiviteter omfatter en lille hestepension for både rideheste og avlshopper med afkom, unghingstefold og hingstestation. Derudover er der selvfølgelig vores egne avlshopper, som vi avler 4 -6 afkom på om året, ungheste i alle aldre, hingstene Kjarni og Glymur, og vores egne rideheste. Vi tager også heste i ridning 

Læs mere om, hvordan du finder frem til Stutteri Bakkeholm under menupunktet ”Kontakt”.

Hestene på Bakkeholm er alle passet regelmæssigt med vaccinationer, ormeprøver og beskæring. Fast dyrlæge for Bakkeholm er Charlotte, der nu er blevet selvstændig (dog på barsel). Ungheste tilrides og gangsættes på Bakkeholm inden salg eller kåring.

Bakkeholm har næsten hvert år afkom til kåring for dels at lære mere om stutteriets avlsarbejde og ikke mindst for bedre at kunne udvælge de fremtidige avlsdyr.

Bakkeholm har pr. 30.8.2010 kåret følgende:

2010: Sól fra Bakkeholm (Charlotte Cook). Samlet 7,95

            Kolgrimmur fra Bakkeholm (Charlotte Cook). Byg 7,89. Hingsteemne - kan genfremstilles

2009: Sia fra Bakkeholm (Samantha Leidesdorf) Samlet 7.66

Glod fra Ormsstödum (Charlotte Cook), Samlet 7.98

2009: Magnús fra Bakkeholm (Charlotte Cook): Byg 7,92. Samlet hingsteemne, bør genfremstilles

2008: Sia fra Bakkeholm (Charlotte Cook): Rid 7,05,, Byg 7,91. Samlet 7,35

           Glóð frá Ormsstöðum (Charlotte Cook): Rid 8,02, Byg 7,83. Samlet 7,94

 2007: Soldán fra Bakkeholm: Byg 7,89 (fremvist af ejer Jane Simonsen)

2006: Lôftur fra Bakkeholm: Byg 7,51

2005: Bífröst fra Bakkeholm: Byg 7,54

           Lôftur fra Bakkeholm: Byg 7,46

           Sólfari fra Bakkeholm: Byg 7,30

2004: Bífröst fra Bakkeholm: Byg 7,59

2001: Geir fra Bakkeholm. Byg: 7,75

2000: Saga fra Stutteri Solfaxi (Anne Sofie Nielsen). Rid 7,70, Byg: 7,70, salmet 7,70

1999: Jarl fra Granbakken (Anne Sofie Nielsen). Rid: 7,82, Byg: 7,95, samlet 7,88

  Bakkeholm ligger i landsbyen Mårum med Gribskov som nærmeste nabo til de 44 tønder land med heste og græs.

Stutteri Bakkeholm har gennem en årrække været sponsor for Dansk Islandshesteforenings avlsarbejde. I 2010 støtter vi Det Sjællandske Pinsestævne og Islandshesteligaen

Stutteriet drives af Charlotte Cook og Lars Simonsen. Charlotte står for træningen, mens Lars klapper, fodrer og muger hos hestene. Charlotte har mange års erfaring med træning og konkurrence med heste, herunder dressur på landsplan, galopheste, springning og de seneste par år også islandske heste. Derudover er Charlotte dyrlæge med speciale i heste. Herunder med vægt på haltheder og reproduktion. Ud over arbejdet med hestene på Bakkeholm, har Lars siddet et par år i Dansk Islandshesteforenings sportsbestyrelse, blandt andet med ansvar for elitearbejdet, med opstart af den danske rangliste og landskampen Danmark - Sverige. I flere omgange har interessen også omfatter journalist-arbejde for hesteblade. Bl.a. for HesteBladet, Tölt og Islandshesten.