Randver fra Nyjábæ er ikke blot billedskøn, men også en fantastisk avlshingst og solid sportshest. Højdepunktet for afkommene er indtil videre sølvmedaljen til VM i 2011 i Østrig til flotte rødbrogede Sprengja vom Lipperthof. Med 18 afkom i 1. klasse og mange gode heste på vej, er der også gode chancer for at se de smukt farvede afkom til VM i Berlin i 2013. Mere end hverandet afkom bliver broget og 75 procent af alle afkom får aftegninger. Randvers gangarter er meget fine med 8,5 i alle gangarter undtagen skridt og en samlet ridebedømmelse på 8,56. Randvers eget sportslige højdepunkt blev sat ved Landsmott i 2003, hvor han opnåede en 3. plads i B-finalen i A-flok.
Randvers kåring
Randvers kåring som avlshingst blev opnået på Vididalur i 2000, hvor han opnåede 8,28 i samlet kåring med 8,56 i Rideegenskaber og 7,87 i Bygning. Han har to 9-taller givet for man og hale og for form under rytter. Han er 5-gænger med 8,5 i alle gangarter undtagen skridt, hvor han har opnået 7,5
Læs mere om Randvers kåring
Randvers afstamning
En stribe af 1. klasses forældre er bag Randver. Han er efter ærespræmiehingsten Gáski frá Hofsstöðum (8,36) og hoppen Gígja fra Nýjabæ (8,01), som er interessant ikke blot fordi hun har ærespræmie for afkom med tre i første klasse, men også fordi hun har både Hrafn frá Holtsmula og Sauðarkrok i sine avlslinjer.
Læs mere om Randvers afstamning
Randvers afkom
Randvers afkom har vist sig flot på kåringspladserne både på Island, Sverige og Tyskland, hvor han har flest afkom. Han har inden sæsonen 18 afkom i første klasse. Bedst kåret er VM-to'eren Sprengja fra Lipperthof med 8,51. I Danmark er mest kendte afkom Skruður frá Litlandi med 8,33. Afkommene får de smukkeste farver og alle afskygninger af broget, dog langt flest forskellige nuancer af rødbroget. Og da Randver både er broget og har blis får mange af afkommene også stjerne og blis.
Læs mere om Randvers afkom
Randver ved avlsgodkendelse i Sverige

Randver på hjemmebane i sneen i Bayern, Tyskland

Randver ved fremvisning på Lipperthof


|
 |
Læs mere
Kåring
Afstamning
Afkom
Se øvrige hingste på Bakkeholm
Glymur
Magnus
|
 |
Bedækningsvilkår
Prisen for bedækning er 6.000 kroner inkl. indberetning plus moms. I alt 7.500 kroner. Du får rabat, hvis du kommer med flere hopper og mere end 50% rabat på bedækning nummer 2, hvis du vælger Bakkeholms egne hingste Glymur eller Magnus.
Kommer din hoppe mod forventning ikke i ifol koster det kun 1.500 kroner.
Bedækningspakke
Randver bedækker på Bakkeholm fra 1. juni og frem til VM i august.
|
Læs mere om Randvers på hans tyske hjemmeside på www.randver.de (er desværre ikke helt opdateret...)
Randver i sporten
Vi har ikke kunne finde meget information om Randvers sportsdeltagelse udover hans flotte deltagelse på Landsmót i 2003. Her begejstrede han mange tilskuere med flotte sikre gangarter og sit smukke udseende, og en kvalifiktion til B-finalen i A-flokk, hvor han sluttede som 3'er.
Randvers afkom er i dag faste deltagere i de nationale mesterskaber over det meste af Nordeuropa, herunder i alle de nordiske lande, ligesom flere afkom også startede i sidst års Landsmót på Island.
Randver inden afrejse fra Island

Randver fra sidste besøg i Danmark

Randver i trav ved hingsteshow


|