BakkeholmIslandske heste
 

 2012

Nyheder 2011  Nyheder 2010   Nyheder 2009   Nyheder 2008   Nyheder 2007    Tidligere       

31-12-2012: Farvel til at spændende 2012

2012 blev et markant og hektisk år for Bakkeholm med mange milepæle og store oplevelser. De fleste kender du sikkert fra vores nyheder, men her på årets rand huskes specielt Charlotte og Sol's 4. plads i Worldtölt, to britiske mesterskaber til Sol og Hala og selvfølgelig Charlotte og sølv til Glyms i DM-Gæd. Mogens alias Magnus blev kåret i 1. klasse som den første Bakkeholm-hest og Sol lige ved og næsten, mens Soley og Hala fik meget pæne 2. klasses kåringer. Så blev Bakkeholm blev også større i 2012. Vi fik nemlig rekord mange føl - i alt 9 stykker og så kom endelig en ny ridehal. Godt nytår. Vi glæder os til at se, hvad 2013 bringer af oplevelser.

23-12-2012: Randver kommer til Bakkeholm

Rideegenskaber på 8,56 og det smukkeste brogede udseende kommer til Bakkeholm til foråret. Vi har endnu en gang valgt en hingst fra Lipperthof og har taget en sikkert valg: Randver fra Nyjabæ, som allerede er alvsgodkendt i Danmark, har 18 afkom i 1. klasse og har en stribe af spændende afkom på vej. Randver har på Island vist, at han er en fin sportshest med en finaleplads til Landsmott i 2003. Vi opdaterer information på hjemmesiden snart. Til de hurtige er der en gratis drægtighedsscanning  ved tilmelding inden 1. januar 2013. 

02-12-2012: Fin åbning trods stort snefald

Hvor var det dejligt at kunne vise vores avl til mange interesserede. Selvom vintervejret desværre fik mange til at blive hjemme, så viste Bakkeholms træningshal netop sit værd i snevejr og kulde, da 23 heste blev fremvist på cirka 1 1/2 time. Stor travlhed for alle hestepigerne med at gøre krikkerne klar. Først "Mogens" til høj musik. Derefter Fie og Nökkvi med en gennemgang af træningen af en af verdens bedste T2-heste. Så Glyms med og uden udstyr og derefter afkomssamlingerne. Højdepunktet for os som avler blev visningen af Saga med afkom. Desværre måtte Soldan blive hjemme i Sverige pga. netop snevejret. Men ellers var de der allesammen undtagen altså Soldan og førstfødte Solfari.

23-11-2012: Se programmet for åbning af hallen

Vi har opdateret programmet for åbningen af Bakkeholms træningshal - nu med fire hingste. Du kan se det her

18-11-2012: Masser af sløjfer i Hildingurs vinterduel

Seks ryttere fra Bakkeholm hentede gode resultater og erfaringer i Hildingurs Vinterduel i Helsinge Ridecenter. Stævnet er for de uerfarne ryttere og heste. Det gav mulighed for stævnedebut for to Bakkeholm-heste og start for yderligere to unge. Resultatet blev i alt fem sløjfer, som blev vundet af Charlotte på Soley (efter Nökkvi) i T.4 og 4.2 og lille Hrafnfinnur (efter Depill) i 4.5 - han bliver efter sigende rigtig god i femgang. Charlottes faste hjælper i stalden Line to en flot 2. plads i 4.5 foran hendes stolte træner på Hrafnketill (efter Kjarni) og endelig debuterede Kath på Isak (efter Jarl) også med en 2. plads i tregang. Fra stalden deltog også Lotte og Eva red over 5 i 4.5 - superflot af begge og endelig Kirsten, som ikke var helt tilfreds i T.3.
Næste stævne er Bakkeholms Firmakeppni for gårdens ryttere efter indvielsen af ridehuset.

03-11-2012: Smarte Solvindur fra Bakkeholm

Der bliver noget at leve op til for Glymur-sønnen Solvindur fra Bakkeholm, når han næste år stiller til bygningsbedømmelse i 3-års-klassen. De tre foregående afkom efter hans mor Saga er alle bygningsbedømt højt: Sol: 8,29, Soldan 8,26 og Soley 7,98. Vi regner i øvrigt med også at stille Saga-datteren Svála fra Bakkeholm til fuldkåring i 2013.

28-10-2012: Indvielse af ridehallen 2. december

Om en uge er ridehallen forhåbentlig klar til heste og ryttere. Vi har derfor sat dato for indvielsen. Det bliver 2. december med en præsentation af vores avl og salgsheste. For gårdens ryttere bliver der efter det officielle halløj firmakeppni i to klasser.

20-10-2012: Sidste vinterforberedelse på plads

Hele hesteflokken inkl. tre kreaturer blev lørdag flyttet fra Bakkeholmgårds jorde og sommerfold og hjem til Bakkeholm. Det skete på bedste cowboy-stil med tre ryttere og en ATV til at drive alle dyrene over marker og vej.

18-10-2012: Rappe Hrafnfaxi er solgt til Fyn

Kjarni-sønnen Hrafnfaxi skal gøre ovalbanerne på Fyn usikre i fremtiden. Han er i dag solgt til Lisbeth Overgaard og flytter på søndag. Hrafnfaxi nåede i efteråret at starte et stævne med Charlotte. Flot debut i 4.5, hvor han med stor kapacitet vandt.

15-10-2012: Malte og Sol treer i Børnedyrskue 
Hvad spiser hesten, hvilke gangarter går den osv. Malte klarede alle spørgsmål om Sol i stiv arm ved børnedyrskuet i Tisvilde i efterårsferien. Det gav en flot medalje og tredjeplads.
14-10-2012: Sejr i Geysirs orienteringsridt
Bakkeholms seje tøser var bedst i Geysirs orienteringsridt. Det var lidt snyd - det handlede ikke om at være bedst, dvs. hurtigst, men i stedet at ramme en bestemt tid. Orienteringen var fin og flot lille skovtur arrangeret af Geysir. På det vindende hold var Sanne/Sol, Kirsten/Laugi og Charlotte/Glyms. 
09-10-2012: Glyms-søn toer i følshow
Stutteri Nøddegården sørger for flot omtale til Glyms i Jylland.  I weekenden blev Fokus fra Nøddegården toer i klassen for 1-års med flotte karakterer over hele linjen. Fokus mor Loa har i øvrigt endnu en gang været hos Glyms denne sommer, så der venter en spændende kopi i 2013.
30-09-2012: Stævnesæson slut med succes
De unge heste fra Bakkeholm havde god medvind i boblestævnet på Katulabo. Der stillede i alt 6 Bakkeholm-avlede heste op, heriblandt de fire salgsheste Soley, Hrafnfaxi, Nattgull og Hilmar.
 
Charlotte to unge hjælpere startede med tre af hestene med flot stævnedebut. Line klarede sig bedst med hendes egen Hrafnketill. De deltog begge for første gang i stævner og klarede i begge starter, at kvalificere til sig til finalerne, hvor 4.5 gik rigtig flot med en 2. plads. Line kunne selv vælge hvilken hest, hun ville ride i tøltfinalen og valgte at spare sin egen og ride vores. Starten på Nattgull gik også flot, og de endte som nr. 6 i finalen. Kath fik fin start på Hilmar, og selvom han ikke bliver den store stævneheste, så fik de vist et fint program.
 
Endelig var der Charlotte med start på Hrafnfaxi, Soley og Mogens = Fire finaler i fire gangartsklasser. Hrafnfaxi gik til tops i begge starter. Supersej debut af vores flotte salgshest. Soley startede for 2. gang og tog 2. pladsen i T.2 og tæt på DM-kval. Hun er også til salg. Endelige var der  smukke Mogens som klarede finale-kvallet med røven i vandskorpen, da passen røg den ene langside. Der fik det tilgengæld fint, og 2. pladsen lå et mulehår foran, men tredjeplads var absolut ok. Han startede også i speedpas og kom under 10 sekunder på 100 meter og blev nr 2, og fik i stilpas 6,5 for lægning. Han bliver bare så god tænker en stolt hesteavler.
 
Nu er der måneder til næste rigtige stævnestart. Kalenderen siger, at det bliver WorldTölt i Odense til februar.
17-09-2012: Ridehallen er næsten færdig

Nu mangler kun lys, sprinkling og øvrigt vvs og el-arbejde i vores nye ridehal. Den ser stor og flot ud inden i. Endelig mangler arbejde med bund. Vi starter med en bund med 15 cm stenmel og ser, hvordan det fungerer inden vi tager endelig beslutning om toplaget.

14-09-2012: Hlynur hjemme i Tyskland igen

Efter et par måneders besøg er verdensmester Hlynnur hjemme i Zachow igen. Vi glæder os nu til tre fine afkom efter ham og vores tre bedste avlshopper: Glod, Svört og Saga.

28-08-2012: Nye heste på Bakkeholm

Søndag rejste Charlottes nye pashest Perla fra Island til Liege og derfra videre med Charlotte og flokken af heste fra MEM ti Bakkeholm med ankomst godt efter midnat mandag nat. Hun havde allerede rystet turen af sig dagen efter, og nu glæder rytter og hest sig til de første ture i Gribskov. Spændende for en hest, som ikke har set andet end fjeld, vulkaner, græsenge og havet. Få timer senere ankom årets absolut sidste føl med storken. Maltes shetlænder Martine stod med et smukt og stort broget hoppeføl ved siden ved morgenfodringen. Malte har efter eget udsagn nu tre heste: Martine, Grit (som navnet bliver) og Sol, som vi i øvrigt er mange som gerne vil have ejerskabet af.

26-08-2012: PR til Mogens

MEM (mellemeuropæisk mesterskab) i Frankfurt har været en fin oplevelse for hele det britiske team, som endte på en 5. plads i hold konkurrencen og ikke mindst Charlotte og hendes to landsholdsheste Magnus og Sol.

Sol gik en rigtig god  T.2 med 6,50 0,23 under hendes bedste resultat. Mogens satte ny personlig rekord i F.1 med 5,80. Det gav en 21. plads i T.2 og  F.1 blandt seniorerne. Også i pasløbet var der glæde. For første gang startede Charlotte og Magnus i startboks, og selv med en forsigtig start og en tid på 17.56 sek. var det en fin oplevelse, som giver smag på mere både med Magnus og ikke mindst Charlotte nye pashest Perla, som lander fra Island i morgen.

23-08-2012: Sol i aktion i MEM i dag

Mellemeuropæisk mesterskab skydes i gang i dag. Charlotte og heste melder alt klart, og der er god stemning i den britiske lejr, hvor rekord mange ekvipager er draget over kanalen for at deltage. Sol er først på ovalbanen med start i T2 i eftermidag.

21-08-2012: Danske mester vinder Glyms-bedækning

Den danske juniormester Sara Arboe blev den glade vinder af en bedækning hos Glymur i 2013, da hun i overlegen stil vandt IshesteLigaens kombiationskonkurrence i overlegen stil.

21-08-2012: Træningshallen rejses i dag

Spærrerne står klar til at blive rejst og halbyggerne lover, at til aften står vores nye træningshal med rejste spær og i næste uge er taget på plads.

19-08-2012: Mellemeuropæisk i sigte

Tre heste, tre tøser og fire dages konkurrencer står på programmet i næste uge. Charlotte og det britiske landshold deltager nemlig i Mellemeuropæisk Mesterskab i Frankfurt fra torsdag til søndag. Hendes sædvanlige landsholdshest Glyms får pause og i stedet skal vores tre hjemmeavlede heste Sol (T.2 og V.1), Halastjarna ( F.1, PP1) - britiske mestrer og Magnus (V.1, P1, P2) i aktion. Line og Kat fra gården er med som hjælpere. Og uanset hvordan det går, så er Charlotte sikker på at få en præmie med hjem. Turen hjem går nemlig over Liege, hvor hendes nye pashest Perla lander efter flyveturen fra Island.

05-08-2012: Svava fik hingsteføl
Årets sidste leverance fra storken blev leveret i solskin på græsfolden. Vores 4-års-hoppe Svava fik et stort smukt sort hingsteføl efter Glymur. Dermed har vi fået syv Bakkeholm-føl i år. Hoppeføl til Saga, Svört og Harpa, og hingsteføl efter Glod, Tritla, Svava og Nattfrida. Dertil kommer Hrafntinnas hingsteføl.
03-08-2012: Fundamentet til ridehallen klar

Uge 3 er nu gået i vores projekt Ridehal. Fundamentet er klar og i næste uge skal der laves dræn og andet jordarbejde.

31-07-2012: Nyt Glyms på vej til Nøddegården

Endnu en hoppe hos Glymur er scannet ifol og nu kan Stutteri Nøddegården glæde sig til deres 3. Glymur-afkom og ikke mindst lige så stor succes som deres årgang 2011 indtil videre har fået.

30-07-2012: Sikrer Saga ifol for 12. gang

Nu glæder vi på Bakkeholm til endnu et Hlynnur-føl. Saga er skannet ifol og venter føl i midten af juni 2012.

22-07-2012: DM-sølv til Glymur og Hala 7'er

En fantastisk uge for Bakkeholm sluttede første DM-finale til en Bakkeholm-avlet hest og DM-sølv. I B-flok (firgængernes konkurrence) var Glymur knap så skarp og frisk som i udtagelsen. Alligevel blev det et knivskarpt opgør, hvor det kun var 0,09 som skilte Glymur og Charlotte fra guldet. Men stor tilfredshed og første DM-medalje i B-flok. I A-flok kunne det være blevet til kvalifikation for to hjemmeavlede, men før DM valgte Charlotte at trække Magnus pga. en hård kåring. Derfor blev det skøre Halastjarna, som viste stor kapacitet. Hun er en fortsat usleben diamant, men viste i lange periode rigtig flotte gangarter - ikke mindst i passen. Samlet blev 7'er-pladsen holdt, men bronzen var absolut inden for rækkevidde. En flot uge på Katulabo med gode baner og venlig og god service. Det var virkelig til at mærke gennem hele ugen med kåring og DM, at det var hestefolk med god forstand på, hvad der skal til for at få det bedste ud af vores fantastiske heste og skabe gode arbejdsforhold for rytterne. Hala blev i øvrigt bedste dansk-avlede hest :-).

21-07-2012: To DM-finaler til Charlotte

Bakkeholm-hestene er repræsenteret i både A-flok og B-flok i DM-Gæd-finalerne på Katulabo søndag eftermiddag. Halastjarna gav ganske vist Charlotte store udfordringer i A-flok, men de havde en fest og med masser af muligheder for forbedringer, er de før finalen nummer 7. Glyms gik næsten helt til top i udtagelsen og ligger toer inden finalen.

20-07-2012: Soley nu med 7,69 i samlet kåring

Charlotte fik hævet skridten for Soley. Dermed bliver Soley fra Bakkeholm vores højst-kårede afkom efter Nökkvi fra Ryethøj med samlet kåring på 7,69. Hun har i øvrigt både som ridehest og i bygning utrolig mange ligheder med Sia fra Bakkeholm efter Nökkvi. Soley er til salg for 75.000 kroner før kåringen.

19-07-2012: God kåringsdag for Bakkeholm-heste

Mogens alias Magnus hævede den samlede kåring til 8,03. Super tilfredsstillende. Sol har nu 8,5 for tølt, men misede galoppen og fik alligevel 7,96. Søster Soley har før 2. visning allerede 7,67 og træningshesten Katla har indtil videre 7,62.

18-07-2012: Smukke Mogens i 1. klasse

Jubiiii. Nu har Bakkeholm avlet sin første 1. klasses hingst. Efter et stort forarbejde af Charlotte gennem flere år blev det hele belønnet i dag, da Magnus fra Bakkeholm fik 8,14 for bygning og 7,93 for Rid og samlet kåring på indtil videre 8,01 ved den internationale kåring på Katulabo ved Hundested. Magnus er efter Svört og Depill. Også Depill-datteren Sol var i aktion med 8,24 for bygning. I morgen skal også Sols søster Soley kåres. Her er målet en pæn 2. klasses kåring.

17-07-2012: Glod ifolet med Hlynur

Så er der kommet gang i skanningerne hos Hynur. Det er ganske vist meget tidligt, men alt ser ud til, at Glod er ifolet. Nu venter vi spændt på de næste i den kommende uge.

12-07-2012: Bakkeholms ridehal på vej

Byggeriet af vores ridehal er sat igang og er allerede på uge 2. Der er gravet og flyttet på enorme mængder jord for at få plads til de 71 x 22 meter, som er gravet ind i bakken op til hovedhuset på gården. I denne uge starter støbningen af fundament og om nogle uger rejses spær.

04-07-2012: Loa og Hrafnfaxi er solgt

Loa fra Bakkeholm efter Garri-sønnen Hapunktur flytter til Amager, hvor Julie skal have Svört-datteren opstaldet. Også Kjarni-sønnen Hrafnfaxi fra Bakkeholm efter Harpa er solgt og flytter til Charlotte i Hedelands-området. Begge dejlige heste med et godt sind og ganske sikkert med mange gode oplevelser i venter for deres nye ejere.

04-07-2012: Glyms og Sol til DM-debut

Hedelands ovalbaner venter på Danmarks bedste isalndshesteryttere. I de næste fire dage rides der DM-sport med Charlotte, Glyms og Sol som debutanter. Selvom kvalifikationen har været på plads tidligere, så har enten skader eller kalenderen ikke passet før i år. Sol og C starter torsdag i T.2 fra morgenstunden, og senere torsdag skal Glyms i aktion i T.1. Der er i disse klasser, der er de bedste chancer for en god placering, mens fredagens V.1 for begge heste bliver noget tungere.

24-06-2012: Storsejr til Glyms

Glyms tog både sejren og publikum i det hyggelige Gædinga Keppni-stævne på Nørregaard. Charlotte vurdering var, at han i B-flok gik det bedste han til dato har gjort i Danmark. Frisk, frejdig og fuld fart frem gav sejren og flere delkarakterer over 9. Mogens forsøgte at følge trop i A-flok og viste flot pas og gode takter i kvalifikationen, men håbet om avancement fra 3. pladsen, forsvandt allerede på første langside i finalen, da han tabte en sko. Men trods alt en rigtg god dag, hvor også Kath fik en 3. plads på Holmi.

21-06-2012: Hlynur kommer 1. juli

Verdensmester Hlynur fra Kjarnholtum ankommer til Bakkeholm 1. juli. Det bliver primært vores egne hopper, der skal serviceres, men vi har store forventninger til vores kommende føl og den energi, som Hlynur giver videre til sine afkom. Lige den slags heste vi sætter stor pris på. I denne sæson er der føjet endnu et afkom til 1.klasses-hestene. Dermed er 18 Hlynur-afkom i 1. klasses.

20-06-2012: Byggetilladelsen til ridehal på plads

Endelig. Nu kan vi begynde byggeriet af vores ridehal. Næste uge er der byggemøde og derefter går maskinerne i gang med at grave ud til den 20 x 71 meter store hal. Hallen levers af Bundgaard Byg og entreprenørarbejdet skal udføres af Brødrene Beck. Det bliver dejligt for Charlotte og hjælpere til vinter.

17-06-2012: Malte vandt sløjfe i britisk mesterskab

Den store og flotte gule sløjfe for 2. pladsen i børneklassen i britisk mesterskab klædte Malte. Han viste meget fin opstilling og god balance, da Sol for hånd travede og tøltede Malte i de britiske mesterskaber.

17-06-2012: Charlotte dobbelt britisk mester

Endelig lykkes det for Charlotte at vinde hendes første britiske mesterskab. Det blev på fantastiske hjemmeavlede Halastjarna fra Bakkeholm efter gamle Tvistjarna og Depill fra Votmula. Hala bliver hele tiden bedre og i Pinchbeck, Norfolk i England viste hun en flot femgang, som gav sejren. Mesterskabet blev senere fulgt op ad guld også i T.2 på Depill-datteren Sol fra Bakkeholm. Fantastiske to hopper. Endelig blev resultaterne også krydret med sølv i V.1 og bronze i Stilpas.

11-06-2012: Hurtig levering fra Hrafntinna

Årets femte og sidste afhom efter Sjoli blev en stor langbenet hingst efter Hrafntinna. En rigtig flot og kraftfuld fyr, som allerede ved, at han skal flytte til Thaulows ved Brødeskov, når han er klar til at flytte hjemmefra.

10-06-2012: Sort Sjoli-hoppe leveret af Svört

Smuk, langbenet og perfekt leveret. Sæsonens femte føl og det fjerde efter verdensmester Sjoli landede med storken på Bakkeholm lørdag aften. Det smukke hoppeføl er efter vores 1. klasseshoppe Svört. Dermed mangler vi nu kun to føl; Nemlig efter Hrafntinna, som ser ud til at komme inden for den næste uge, og Svava, som første skal fole til juli.

02-06-2012: Brá frá Hellulandi kåret med 7,77

Glyms-datteren endte med kåring på 7,77 ved Landsmot-kvalifikationen i Selfoss efter øgning i bl.a. pas ved anden visning. Hun er dermed højst-kårede afkom fra de første årgange på Island.

01-06-2012: To gange føl leveret af Glod og Tritla

To Sjoli-børn så dagens lys på Bakkeholm til formiddag. Uden varsel folede Tritla et stort rødt hingsteføl med blis efter Sjoli, og næsten samtidig folede Glod også et hingsteføl - lidt mindre, rødt og med stjerne. To fine føl leveret på marken. Glods føl skal hedde Logi. Hvad skal Tritlas hedde?

 

26-05-2012: Update fra Sjællandsmesterskab

Ups. Alle nyheder fra Pinsen og Sjællandsmesterskabet er forsvundet i cyberspace. Her får du en hurtig update: En masse heste med relation til Bakkeholm havde gang i hesteskoene:

Glyms startede ud med at hoppe over bommen i traileren og var øm i hele kroppen i T.1, hvor tingene slet ikke hang sammen. Der var dog en god grund heldigvis, og han blev klar til dagen efter i V.1, hvor han opnåede sin næsthøjeste score nogensinde med 6,40 med rigtig flot visning med Charlotte i sadlen. Det gav også start i B-finalen, hvor han endte som 3.

Mogens gennemførte sit første pasløb med 18,.. sek på 150 meter pas og at have tøvet meget ved starten. Der er meget mere at komme efter, når Charlotte giver ham fuld gas. Det gav en samlet 5. plads i Sjællandsmesterskabet. De to sidste gennemløb startede han ikke i, da han desværre skadede sig selv lidt i hans start i F.2. Men det gav ingen skår i glæden. En rigtig flot udtagelse, som gav kvalifikation til A-finalen som næstbedst. I A-finalen fik han fuld gas og viste fin kapacitet i alle gangarter, selvom skridt endnu ikke er hans livret. Det var passen tilgengæld - se fin video på YouTube. Det gav en sejr med mindste marginal og stor glæde hos Bakkeholms store heppekor.

Soldan avlet på Bakkeholm med Jane Simonsen i sadlen begynder at få lidt fart og luft under stængerne blev 6'er i V.2 med bl.a. en imponerende galop.

Kirsten og Laugi opstaldet på Bakkeholm fik en stribe af karakter over fem og fik en flot 21. plads i V.2.

Endelig vandt Fie og Nökkvi fra Ryethøj en meget flot sejr i T.2. Nökkvi har gået som unghest på Bakkeholm, og vi har i øjeblikket to heste efter nökkvi til salg: Soley og Bamse alias Thor.

24-05-2012: Glymur-afkom til kåring på Island

Endnu en hoppe efter Glymur er under kåring på Island. Efter første visning har den 5-årige hoppe Brá frá Hellulandi opnået 7,89 i bygning og 7,52 i rid inkl. pas. I alt inden 2. visning 7,67. Den røde hoppe er efter en ukåret hoppe og avlet af Andrés Geir Magnússon i Saudarkrokur. 

20-05-2012: Smukt hoppeføl til Harpa og Glyms

Lige hvad vi ønskede os. Et smukt rødt hoppeføl leveret af Harpa uden ballade og problemer. Charlotte startede folingen op, så det passede ind i program med ridning, aftensmad og godnatlæsning for ungerne. Bud på navn søges. Harpas føl starter stort set altid med H.... Næste foling ventes af Glod eller Svört.

19-05-2012: OK firgang i IsiCup

Pæne karakterer til både Glyms og Sol i V.1 i IsiCup. Sol tangerede sin rekord og Glyms fik stort set uden skridt 6,27. For Glyms betød det en plads lige uden for B-finalen. Næste konkurrenceoptræden bliver Pinsestævnet på Nørregaard.

19-05-2012: Harpa klar til at få føl

Så har vores ældste avlshoppe sat vokspropper. Det er Harpa, som venter føl efter Glyms. Vi håber på at hoppef'øl med denne kombination.

18-05-2012: 9. plads i IsiCup i T.2

Vi lærer hele tiden, fortæller Charlotte efter dagens ridt i IsiCup. I B-finalen blev Sol revet med af konkurrerende rytter i fuld fart. Flere småfejl men fortsat en god mavefornemmelse for, at det i fremtiden rækker helt frem til A-finalerne i de godt besatte internationale konkurrencer. For Glyms blev der også lidt lærepenge. Charlotte forsøgte at ride ham meget fint, men lærte, at der skal mere vildskab til, for at han gør sig bedst i T.1.

17-05-2012: Sol kvalificerer sig til B-finale
Trods stresset start og flere fejl undervejs, viste Sol igen et højt stabilt niveau med 6,67 i Kjarnis IsiCup-stævne på Mols. Det rakte til B-finale igen, som rides fredag morgen. 
16-05-2012: Glyms og Sol klar til 2. afd. IsiCup

Charlotte og medhjælper Trine klar til afgang med Glyms og Sol med starter i T.2, V.1 og T.1. Det går løs torsdag, fredag og lørdag. som vanligt med news på Facebook.

15-05-2012: Årets første Sjoli-afkom på Bakkeholm
Jubiiii. Saga har fået sit 11. afkom. En smuk rød hoppe med stjerne efter verdensmester Sjoli fra Dalbæ. Efter 40 minutter pattede det smukke vidunder. Se hele billedserien af folingen på Bakkeholms Facebook-side. Vi venter i øvrigt allerede næste Sjoli-afkom i løbet af den næste uge. Svört skal snart fole, men måske når sæsonens første Glyms-afkom at ankomme før. Harpa har sat yver.
15-05-2012: Katla har fået ny ejer
Så kom der også gang i salgs-sæsonen. Frederiks hest Katla fra Syðra-skörðugili gik igennem handelsundersøgelsen i dag. Og flere er interesserede i både Soley, Holmi og Hilmar. Skønt når hestene får nye ryttere som glæder sig til at nusse og ride lange ture på dem.
12-05-2012: Stigninger til alle tre heste

Halastjarna har nu 7,66 i samlet kåring efter øgning i anden visning. Vi er godt tilfredse. Også Mogens og soley fik en stribe øgninger, men udgangspunktet fra torsdagens vandpantomime var for ringe til at nå et tilfredsstillende niveau. Vigtigst var, at de begge nåede 7,5 i tølt. Nu venter vi på kåringen på Katulabo i juli.

10-05-2012: Kåringshåb regnede væk

Både Soley og Mogens var godt klar, men en hel måneds nedbør inden for 24 timer i Osterbyholtz forandrede den ellers normalt gode kåringsbane til en mudderløb. Nogle heste kan klare det - andre ikke. Og både Soley og Mogens hører til den sidste kategori, som begge faldt helt sammen. Forholdene var så ekstreme, at netop som Charlotte havde vist Mogens, blev hele showet indstillet og udskudt til lørdag. Surt, surt, surt, men der går flere tog, og nu tager Charlotte lørdagen for erfaringen, og så må begge heste på den igen til juli.

09-05-2012: Halastjarna nu i 2. klasse
En super tilfreds Charlotte kan nu konstatere, at hun og Halastjarna fra Bakkeholm efter gamle Tvistjarna og Depill har fået en god start på kåringen i Osterbyholtz i Tyskland. Hun er nu i 2. klasse og langt fra færdig med at udvikle sig. I bygning gik hun som håbet lidt frem. Det var lidt blandede bolsjer, men fint med nu 7,83. I rideegenskaberne gik det stort set om Charlotte kunne håbe på i forhold til Hala's uddannelsesniveau. En stribe 8-taller i trav, galop, skridt, vilje og langsom tølt. 7,5 i hurtig tølt og langsom galop, 7 i form - som er lidt skuffende - og endelig pæne 6,0 i pas. Alt i alt nu kåret med 7,56. Der vil derfor i morgen blive satset på at forbedre passen og form - og måske en enkelt gangart mere. Torsdag er det Mogens og Soley-dag.
07-05-2012: Hala & Co. klar til kåring

Charlotte fortæller, at Hala, Soley og Mogens er godt klar til kåring i Osterbyholtz. Der er afgang mandag morgen og opdateringer på Bakkeholms Facebook. Planen er, at hestene vises i Tyskland af Charlotte, og evt. igen ved sommerkåringen i Hundested, når de alle tre er nået længere i deres uddannelse.

06-05-2012: Kunne I tænke jer Spoliant...

Vi blev i vinters tilbudt udstationering af Lipperthof-hingsten Spóliant. En rigtig flot fyr, som vi har aftalt at overveje senere. Vi er blevet noget tættere på efter Spóliants flotte 5-årskåring med 8,58 og hele 8,69 i rideegenskaber. Du kan se ham på youtube som unghingst.

 

02-05-2012: Flere Depill-afkom i 1. klasse

Kåringssæsonen er godt i gang og vi følger fortsat alle hingstene, som har været på Bakkeholm. Som vanligt leverer Depill altid 1. klasses-kåringer. Også i årets første kåringer har Depill fået afkom 1. klasse, så han nu har 31 afkom med fineste kåring. Vi sender selv to til kåring i næste uge i Tyskland: Halastjarna og Magnus. Læg dertil, at vores mest succesfulde sportsheste lige nu også er efter Depil (Sol), så har han haft enorm betydning for vores avl. Og så går vi og glæder os til en meget fin årgang af 3. årshopper med fantastiske Sæla blandt. I denne uge kåres i øvrigt flere afkom efter Sjoli, som besøgte os sidste år. Vi opdaterer og glæder os til vores egne Sjoli-afkom om tre ugers tid.

22-04-2012: Glyms og Sol i B-finaler i IsiCup

Charlotte fik to starter i dagens B-finaler, da et par ryttere havde trukket sig fra B-finalen i firgang. Det gav plads til Glyms, som gjorde det helt pænt med en samlet 8. plads og derefter Sol, som opnåede sin højeste pointscore i T.2 og en samlet 10. plads.. Næste store opgave for Bakkeholm-hestene bliver kåring i Osterbyholtz lidt længere øst på i Tyskland. Forventet til start er Magnus, Halastjarna og Soley om 2 1/2 uge..

21-04-2012: Sol igen bedst af Bakkeholm-hestene

Halas start i femgang blev desværre langt fra ideel. En pludselig halv times forsinkelse betød, at opvarmningen blev 1 time i stedet for 30 minutter og det er hun ikke i form til. Ganske vist pæne karakterer og løfte om mere, men ikke det forvente i IsiCup. Glyms var også træg i Firgang og måtte se sig besejret af Sol. For hende var det klart optur og rigtig pæne karakterer, selvom det endnu ikke rækker til DM-start.

20-04-2012: Sol i B-finale i Isicup Eichenhof

Hvis du vil følge med i bloggen fra stævnet i Tyskland, så kan du gå på Stutteri Bakkeholms facebookside. Der er både historier og masser af billeder fra vores oplevelser. Sol og Charlotte satte på ny personlig rekord og opnåede 6,73 og kvalificerede til B-finalen som andenhøjest score. Glyms mistede pusten i T.1 i hans sæsondebut.

17-04-2012: Glyms-søn tølter på Island

Arabi fra Saudarkrok er et af de ældste Glyms-børn på Island. Sidste år blev han bygningskåret med 8.13 og nu venter vi spændt på en fuldkåring. Han er allerede godt gangsat og tölter fint derudaf.

14-04-2012: Debut for IsiCup i Eichenhof

I næste weekend får den spetakulære eliteserie for sport med islandske hest. Navnet er IsiCup og initiativtager for den nordeuropæiske turnering er engagerede Henning Drath. Charlotte deltager med Sol og Glyms som dermed også får sæsondebut syd for grænsen. Forhåbentlig er også Magnus og Hala med til start i B-klasserne. Følg IsiCup direkte på IsiCup eller Facebook

11-04-2012: Smukke Glyms-afkom på Nøddegården

Stutteri Nøddegården gentager successen. I 2011 fik de to smukke Glyms-afkom Elva og Fokus. I 2012 kommer de igen for at få yderligere et par stykker. Du kan se de to smukke heste på deres Facebook-side.

06-04-2012: Soley sat til salg

Forhåbentlig skal Soley fra Bakkeholm indgå i den afkomssamling for Saga i 2012, men med fem andre Saga-døtre som potentielle avlshopper, så har vi valgt at sætte Soley til salg efter hendes flotte stævnedebut. Hun skal forhåbentlig kåres i første uge af maj, og derefter er hun klar til ny ejer, som ønsker sig en god hoppe til de høje klasser i stævner, dejlig ridehest og fremtidig avlshoppe - se salgsheste.

05-04-2012: Fin sæson-debut på Nørregaard

Efter 10 starter på 10 timer var en lang dag for Charlotte slut på Nørregaard med tilfredsstillende resultat. Der er god fremgang for alle hestene og fornem debut på ovalbanerne for Soley i T.2. Vi har endnu ikke de eksakte resultater, men Kirstens Laugi var lidt under forventet i T.1, men tilgengæld helt frisk og flot figur på V.1. Hala var meget svær i T.2 og mangler hendes fantastisk løft i øjeblikket pga. lidt ondt i ryggen. Men i F.1 gik det fornemt og det bliver spændende at følge hende og Mogens, som landede på præcis samme resultat i 5.13 i F.1. Han lidt sværere end normalt til at ramme passen. Men acceptablet. Endelig var der de to Saga-børn Soley og Sol. Soley debuterede i T.2 med en fornem 5. plads. Rigtig flot i de to første øvelser, men i den løse tøjle er der stadig brug for mere træning og rutine. Sol startede kun i V.1. Målet om DM-kval blev ikke nået, men karakterer mellem 5,5 og 6,1 viser, at der er gode chancer senere på sæsonen.

04-04-2012: Fem Bakkeholm-heste til Drive-in

Skærtorsdag blive en travl dag på Nørregård for Charlotte med start af hele 5 heste. Først i ringen er Laugi, som Charlotte skal starte for vores pensionær Kirsten. Bagefter starter T.2-hestene Soley og Halastjarna fra Bakkeholm med forsøg på DM-kvalifikation og først og fremmest kåringstræning. Senere bliver det Halastjarna og Mogens (Magnus) fra Bakkeholm i femgang. Igen med både kåringstræning og DM-kvalifikation for øje. Og endelig rundes dagen af med start af Sol fra Bakkeholm i firgang. Sol skal nok nå hendes T.2-kval. senere. Glyms venter fortsat på sæsondebut, da han allerede er DM-klar.

29-03-2012: Grimsey første Glyms-føl i 2012

Folingssæsonen er sat i gang for næste generation af Glyms-føl. Susanne Von Mehren har i går fået et smukt og meget typisk Glyms-hoppe-føl. Lange ben, velansat hals, rød (selvfølgelig) med stor hvid stjerne. Stor tillykke med Grimsey. Susanne har lagt flere billeder på hendes Facebook.

29-03-2012: HERI-aften med rideudstyr

Alle er velkomne, når Heri Rideudstyr markerer sponsoratet af Charltotte med en invitation til alle venner af Bakkeholm til en aften-åbning med gode tilbud. Arrangementet holdes i hos Heri i Helsinge (Laugøvej) klokken 18.00, hvor der udover gode tilbud også vil være lidt let servering. Læs mere på Bakkeholms Facebook-side.

25-03-2012: 2 x finaler til Charlotte til IHD i Sverige

Islandshästens Dag i Helsingborg er blevet et enormt tilløbsstykke og en fin præsentation af islandske heste i det sydsvenske. På en tætpakket stævnedag fik også Malte på 3 1/2 år en flot debut i børneklassen på Sol fra Bakkeholm og præmieret med rosetter, chokolade og en fin tøltende legetøjshest. I mellemklassen gav Halastjarna Charlotte gode udfordringer, men trods krumspring og ballade klarede de sig helt frem til den ultimative finale, selvom var et stykke fra formen, der blev vist i Helsinge for 3 uger siden. Derfor rakte det heller ikke til mere end 4. pladsen. Sol var rigtig i hopla, men pga. store forsinkelser blev opvarmningen forlænget med næsten 1 time. Det rakte kræfterne ikke til, og efter at have kvalificeret sig til semifinale, men Sol og Charlotte tjekke ud.

Sidste hest i manegen var Soley fra Bakkeholm, Nökkvi-datter, og deltager i salgsshowet i flot stil. Kun 60.000 kr, men vi håber at nå at kåre hende inden hun bliver solgt.

17-03-2012: Heri Rideudstyr ny sponsor for Charlotte

Ny sponsoraftale med Heri Rideudstyr giver Charlotte bedre muligheder for forberedelse af konkurrencesæsonen 2012. Dejligt med supporten og støtten, som ganske givet også vi give flere fordele for de øvrige ryttere tilknyttet Bakkeholm.

16-03-2012: Stævnestart i Sverige næste weekend

Malte får stævnedebut i Sverige på Islandshestensdag i Helsingborg. Han skal sammen med Sol gå børneklassen. Senere på dagen starter Charlotte Sol, Halastjarna og Soley i flere forskellige klasser - se programmet på IHD.

09-03-2012: Nu kommer ridehallen...

Vi har valgt leverandør af vores nye ridehal. Det bliver Bundgaard Byg fra Skanderborg, som skal opfører den 22 x 71 meter store træningshal. Vi har godkendelse fra Jordbrugskommissionen på plads, og mangler nu den sidste formelle tilladelse fra Gribskov kommune. Ansøgningen bliver sendt afsted i weekenden. Hvis det går glat håber vi på opstart af byggeriet først i april.

04-03-2012:  Halastjarna 2'er i Firmakeppni

To Depill-døtre efter vores to gamle nu afdøde avlshopper Disa og Tvistjarna viste flot figur i Hildingurs Firmakeppni søndag med Charlottes dygtige elev Frederik i sadlen på Nattgull og Charlotte selv i sadlen på Halastjarna. Frederik blev nummer 5 i bobleklassen og Charlotte 2'er i mellemklassen, men der var mange blandt publikum som mente, at de begge viste ridning til en endnu højere placering :-). Specielt Halastjarna viste enorm kapacitet og det bliver spændende at følge hende i Firmakeppni i Helsingborg sidst på måneden og ikke mindst til kåring til foråret.

26-02-2012: Embryotransfer

Ønsker du at lave føl på din bedste ridehoppe, mens hun fortsat går i sporten, har du en super hoppe, som du kan vil have flere føl ad gangen på eller evt. en ældre hoppe, som ikke længere kan holde på et føl eller som du gerne vil skåne, så læs mere om embryotransfer her.

25-02-2012: Flot 4. plads i WorldTölt til Sol

Takterne fra B-finalen blev fulgt godt op af Sol og Charlotte, som i konkurrence med et felt fuld af verdensstjerner, sluttede som 4. foran bl.a. verdensmester Styrmir Arnasson, Island. Du kan se fotografier af Charlotte og Sol fra henholdsvis T.2-B-finalen og T.2 A-finalen her. Vi synes det bedste foto er dette

25-02-2012: Sol og Charlotte vinder B-finale

En stort set fejlfri præstation i T.2-B-finalen har ført Charlotte og Sol op i A-finalen med en sejr. Uden diskussion Charlotte og Sols største resultat nogensinde. Læs mere om Hestefrettir og Heste-Nettets omtale af resultatet.

24-02-2012: Hlynur-søn fører T.2 i WorldTölt

Ikke overraskende viste tidligere verdensmester Styrmir og Hlynur-sønnen Hrani fra Schlossberg, at form og kapacitet gør dem til storfavoritter i T.2 i WorldTölt og ganske givet også i de kommende års store mesterskaber. På Bakkeholm drømmer vi om til sommer selv at skade en Hrani, når Hlynur besøger stutteriet.

24-02-2012: Sol går B-finale i WorldTölt

Det så ud til at være lige ved at næsten, da Sol meget påvirket af rammerne i arena Fyn lavede mange flere fejl end normalt i hendes ellers sikre T.2-program. En 12-plads i udtagelsen gav ikke umiddelbart adgang til B-finalen, men to juniorer var foran, og det indløste ambitionerne og billetten til endnu en optræden i verdens største indendørskonkurrence for islandske heste. Charlotte, Sol og Storbritanien er på i morgen formiddag.

10-02-2012: Sol går T2 fredag ved WorldTölt

Du skal være tidligt oppe, hvis du skal nå at se Depill-datteren Sol fra Bakkeholm, når går T2 ved WorldToelt i Odense om 1 1/2 uge. Hun skal formentlig går allerede f'ørst på formiddagen.

27-01-2012: Måske besøg af Tindur 8,68
Verdensmester i 5-gang 2009. Rideegenskaber 8,95 og samlet kåring på 8,68. Er Bakkeholm interesseret i at få Tindur frá Varmalæk til bedækning til sommer. Svaret er ja. Nu forsøger vi, at få enderne til at nå sammen i en sæson med måske 4 hingste på Bakkeholm. Du kan snart læse mere her - men kan du ikke vente, kan du se Tindurs flotte kåring på hans norske hjemmeside
26-01-2012: Info om Hlynurs kåring opdateret
Alt information om Hlynurs flotte kåring er nu opdateret - læs mere her
20-01-2012: Hlynur-sønnen Hrani til World Tölt
Styrmir Arnasson, som blev verdensmester med Hlynur i 2005, stiller til start med det bedste Hlynur-afkom i WorldTölt i Odense. Hrani von Schlossberg er femgænger og kåret med 8,51. Han stiller i T.2.
19-01-2012: Sol skal til World Tölt
Det bliver Depill-datteren Sol fra Bakkeholm, som Charlotte tager med til WorldToelt i Odense. Sol skal prøve kræfter med de store konkurrencer inden Isi-Cup og så skal T2 ud at vises.
15-01-2012: Ny side med Hlynur oprettet
Vi er endelig kommet i gang med en præsentation af Hlynur, som har et imponerende cv med VM-guld, kåring på 8,57 og stribe af førsteklasses afkom. Og endelig en solid stamtavle, som passer rigtig godt til Bakkeholm-avlen.
01-01-2012: Spændende sæson 2012 i sigte
Der bliver nok at se til i 2012, selvom det er et "mellemår" uden VM. Om kort tid er der World Tölt i Odense med Bakkeholm-deltagelse og derefter i marts går det løs med ISI-cup i Sverige. Snart bliver det forår, hvor der venter kåring af en stribe Bakkeholm-afkom og endelig sommeren med store forventninger til vores ny afkom efter Sjoli og Glymur. Årets sportslige højdepunkt bliver Britisk Mesterskab. Hingstesæsonen byder på stod med vores egne hingste Glymur og Magnus, og endnu en verdensmester; nemlig Hlynur fra Kjarnholtum og måske en hingst mere.
 
 
 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

     

 

 

 

 

 

Randver fra Nýjabæ kommer ti lBakkeholm

Saga fra Solfaxi med afkom til åbningsreception

Ridehytten klar til ryttere

Solvindur fra Bakkeholm med smart  hår og bygning

Fokus fra Nøddegården efter Glyms toer i følshow. Foto: Nøddegården

 

Mogens i pas til Boblestævnet

Noget af roset-høsten i Katulabos boblestævne. Samlet blev det til to røde til Hrafnfaxi, en blå til Hrafnketill, Mogens og Soley, en grøn til Mogens og endelig en hvid til Natgull og Mogens.

Martines fine og meget store brogede hoppeføl

Den danske juniormester Sara Arboe vinder Ishesteliga og Glymur-bedækning

Der er klar til spærrejsning på træningshallen

Svava med hendes smukke hingsteføl efter Glyms

Vores ridehal tager form. Fundamentet er klar og om nogle uger rejses der spær

Soley fra Bakkeholm har nu 7,69 i samlet kåring

Smukke Mogens alias Magnus fra Bakkeholm nu i 1. klasse med 8,5 i tølt og samlet kåring 8,03

Byggeriet af vores ridehal er sat igang

Charlotte og Hala britisk mester i femgang - se flere billeder her

Logi fra Bakkeholm efter Glod og Sjoli fra Dalbæ

Harpa med føl - se flere billede på Facebook

Fuld fart frem for Glyms i trav i IsiCup

Saga's 11. afkom blev en smuk hoppe efter Sjoli fra Dalbæ - se hele billedserien på Facebook

Sol og Charlotte i ny B-finale med verdenseliten   

Halastjarna og Charlotte i pas i Eichenhof

 

Arabi i fuld tempo tølt med Gudmundur fra Saudarkrok

 

IsiCup begynder i næste weekend med Sol og Glyms

Elva fra Nøddegården efter Glyms

Soley i fin debut på Nørregaards ovalbane i T.2 - se også YouTube-video

Grimsey er årets første Glyms-føl

Malte klar til konkurrence-debut i Helsingborg

Vores nye ridehal er på vej

A-finale til Charlotte og forsideomtale på IsiBless "Das erste B-Finale des Tages war das in der T2, und darin triumphierte die für Großbritannien startende Charlotte Cook"

Sol og Charlotte blev nr. 4 i T2 til World Tölt

Tindur fra Varmalæk måske til Bakkeholm

Hlynurs-sønnen Hrani vom Slossberg til WorltTølt

Hlynur fra Kjarnholtum - ny verdensmester til Bakkeholm i 2012